På »Dybvad« i Ørting ved Odder spredes gødningen med hjælp fra en N-sensor, der graduerer gødningen efter afgrødens behov.

N-sensoren gør markerne mere ens. En udbyttemåler på mejetærskeren viser, at der er meget ensartede udbytter.

- Vi har mere ensartede afgrøder, der er ingen lejesæd, og det er lettere at høste. Ikke mindst i frøgræs er det vigtigt med en ensartet modning, siger Henrik Kreutzfeldt, som ejer gården på den gode jord.

I 2008 prægede tørken ikke afgrøden, før efter tredje gødskning i begyndelsen af maj, og han vurderer, at N-sensoren også har sin berettigelse i et tørt år.

- Vi oplevede egentlig ingen forskelle. Der er også fordele ved systemet i et tørt år. Gyllen kom tidlig ud, og vi var færdige med at sprede handelsgødningen, inden tørken satte ind, forklarer Henrik Kreutzfeldt, som understreger, at det er et godt redskab, man kan bruge til at udnytte kvælstoffet bedre og minimere udvaskningen.

Optimal kvælstofudnyttelse
- Med kvælstofkvote er det endnu vigtigere at få det optimale ud af den begrænsede kvælstofmængde, siger han og tilføjer, at der nok skal mange hektar til for at et nyt anlæg kan tjene sig hjem.

På »Dybvad« er N-sensoren anvendt siden 2002, og i 2005 blev brugt udstyr købt fra en grovvarevirksomhed.

Med N-sensoren flyttes handelsgødning fra, hvor der er meget biomasse, til hvor planterne mangler kvælstof.

- Vi flytter kvælstof fra områder i marken, hvor afgrøden står godt, til områder, hvor den er dårligere, forklarer traktorfører Mads Sørensen, som har været ansat siden 2001.

- Den kan korrigere for uens fordeling af gylle. N-sensoren retter også op på skæve marker, kiler og spor med forskellig længde. Der flytter den virkelig meget, men dog ikke til det allerdårligste pletter. Der er en minimumsværdi – en »cut-off værdi« – som justeres manuelt. Så hvis der er en plet med en meget dårlig plantebestand, for eksempel på grund af oversvømmelse, lukkes der automatisk for gødningen, fortæller han.

Fra 20 til 80 kilo
Maskinen kan sprede fra nul til 300 kilo kvælstof pr. hektar, men på »Dybvad« er mængderne noget lavere. Hvis der eksempelvis køres 50 kilo kvælstof ud, går variationen typisk fra 20 til 80 kilo pr. hektar.

- I en lavning med god jord og høj udbyttepotentiale, lukker N-sensoren helt ned, fordi vi ønsker en ensartet afgrøde, påpeger Mads Sørensen.

Med Yara N-sensor tages der altid udgangspunkt i den forudbestemte gennemsnitsmængde i marken, og gradueringen af gødningstildelingen foregår på baggrund af denne.

- Jeg kalibrerer den ind på et repræsentativt sted i marken, og den mængde gødning, der er planlagt, kommer altid til at stemme med den mængde gødning, der rent faktisk spredes, pointerer han.

Kvælstofmængden er ikke ens på alle marker, og gødningen flyttes kun internt på marken.

Kun den sidste gødskning
Startgødning køres ud midt i marts. Gyllen køres ud, så snart det er godt at køre, og sengødskningen er normal afsluttet senest 10. maj.

- Vi anvender kun N-sensoren i forbindelse med den sidste gødskning i hvede og frøgræs. Mange bruger den både ved første, anden og tredje gødskning, men vi har meget svinegylle i gødningsplanen, og derfor er vi nok blandt dem, der bruger udstyret til færrest hektar, supplerer Mads Sørensen.

- Normalt skal der gå 14 dage efter, at der er kørt gylle ud, før vi kan se, at det kvælstof, der er til rådighed, er optaget. Hvis der går kortere tid, kan eventuelle forskelle og mangler ikke ses, tilføjer han.

En begrænsning ved teknikken kan også være, at der ikke er plantemasse nok ved første tildeling i frøgræsset.

Tyndt argument i dag
Der er ifølge Henrik Kreutzfeldt en tendens til, at de fleste områder i marken er lidt underforsynet med kvælstof på grund af kvoten, og derfor er maskinen måske ikke helt så interessant, som da den blev introduceret.

- Efter indførelse af kvælstofkvote, er den procentvise del af marken, der overgødskes ikke ret stor. Der er altså ikke så meget at flytte i forhold til, da den blev introduceret for 15 år siden, hvor formålet var at reducere overgødskningen. Det vil være et tyndt argument i dag, og det kan ikke i sig selv ikke begrunde investeringen, men selv om der kun er lidt kvælstof at flytte rundt med, har N-sensor stadig sin berettigelse. Det er i høj grad afgrødernes ensartethed, der tæller, pointerer han.

Ifølge Mads Sørensen er systemet mest interessant på uensartet jord, men det flytter også noget, hvor jorden er ensartet.

Udstyret fungerer bedst, når solen har en vis højde hen over horisonten, men der kan godt køres ved dårligt lys, omfordelingen bliver bare ikke så præcis.

På »Dybvad«, der har JB 6–7, ligger udbyttet i første års hvede normalt på 9,5 ton pr. hektar og cirka 9 ton i andet års hvede. I 2008 var hvedeudbytterne omkring et ton højere, og halmudbytterne varierede meget. Nogle hvedemarker gav meget lidt halm, mens andre har givet op til syv ton pr. hektar.