- Vores fremtidige udfordring er mangel på landbrugsjord. Der er ikke så meget nyt jord, der kan tages ind i produktionen. I Brasilien er der 90 millioner hektar, men det ligger fjernt fra gode veje. Lige nu er der en svagt stigende produktion, men efterspørgslen stiger meget mere, og det vil fortsætte på grund af en stigende verdensbefolkning. Derfor bliver EU nødt til at producere mere.

Sådan indledte Palle Pedersen, professor ved Iowa State University i USA, sit foredrag på Landsplanteavlsmødet i Herning i går. Palle Pedersen, som har boet i USA i 11 år, har ansvaret for forskning og rådgivning vedrørende sojabønner i staten Iowa.

Svært for EU
Ifølge Palle Pedersen bliver det meget svært for EU at øge produktionen med de herskende politiske holdninger.

- De restriktioner, EU påfører erhvervet på blandt andet gmo-området, gør det svært for EU’s landbrug at konkurrere med USA og specielt med Sydamerika. EU kan ikke deltage i konkurrencen med de nuværende restriktioner, og hvis udviklingen fortsætter, vil USA og Sydamerika blive verdens spisekammer, og EU bliver efterladt på bagsmækken, understregede professoren.

- EU må producere mere og til en lavere pris. EU skal lytte til videnskaben og bruge gmo, ny teknologi og forskning. Stordriftsfordele er et must, de meget høje omkostninger skal under kontrol, og der skal produceres mere pr. hektar, slog han fast.

Ifølge Palle Pedersen kan EU ikke producere fødevarer til verdensmarkedet, fordi produktionsvilkårene presser priserne i EU op i et leje, der er så højt, at forbrugerne i resten af verden ikke har råd til at købe varerne.

Dødhård forretning
Når den danskfødte amerikanske professor kiggede frem mod 2015, så han landbrug som »dødhård forretning«.

- Landbrug vil ikke længere være livsstil. Det vil være stordriftsproduktion med fokus på at få stykomkostningerne bragt ned, mange vil ekspandere for at få endnu mere jord under ploven, ny teknologi vil være et must, og flere lande vil bruge gmo, skønnede han.

Gunstige forhold i USA
De aktuelle vilkår er også gunstige for amerikansk landbrug.

- Den amerikanske arbejdskraft er billig, minimumslønnen er 40 kroner i timen, vi har en god infrastruktur, jordprisen er lav, dollarkursen er lav, og vi må bruge gmo og vækstfremmere, forklarede han.

I staten Iowa er den gennemsnitlige jordpris 55.000 kroner pr. hektar.

Ifølge Palle Pedersen har finanskrisen ikke ramt USA’s landbrug, hvor gældsprocenten er meget lav.

- Der er ingen nervøsitet i landbruget. »Vi skal altid spise, der er altid brug for mad«. Det er holdningen i erhvervet, forklarede han, men forventer dog, at jordpriserne justeres.