Økonomien vakler under svineproducenterne

Danske svineproducenter er de mest effektive i verden. Alligevel sætter de i år tre kroner til pr. kg svinekød. Det er helt uacceptabelt, mener formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, der langer hårdt ud efter slagteriernes manglende evne til at skabe indtjening i forædlingssektoren.

- Vi kan producere svinekød til 12,80 kr. pr. kg og hører til de mest effektive svineproducenter i Europa, men hvad hjælper det, når slagterierne kun kan udbetale 9 kroner pr. kg. Det problem må slagterierne have løst, ellers kan jeg ikke anbefale mine medlemmer at investere mere i svinesektoren, siger Niels Rasmussen.

Han støttes af Erik Klindt Andersen, der er medlem af Centrovice og tidligere statskonsulent udsendt af ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en række lande både i og udenfor EU.

- Vi kan ikke leve af floromvundne udtalelser om forædling og merværdi. Sagen er den, at Danmark er et eksportland. Vi eksporterer 80 procent af vores svineproduktion og er afhængige af kronekursen i Sverige, pundkursen i Storbritannien, dollarkursen i USA osv. Desuden har vi en dyr kødkontrol, som erhvervet selv betaler, påpeger Erik Klindt Andersen.

Nationale tilskud
Det er således ikke kun udgifterne til forædlingssektoren, der får økonomien til at vakle under svineproducenterne. De enkelte landes indstilling til landbrugserhvervet har også stor betydning.

- Vi er konkurrencedygtige, men kvæles af politisk bestemte omkostninger til kødkontrol, jordskatter, grønne afgifter, som ikke tilbageføres til erhvervet. Det er udgifter, som vi ikke kan finde markedsdækning for, og det er ufattelig farligt for erhvervet, fordi svineproduktionen agerer i en fri priskonkurrence, siger Niels Rasmussen, som tilføjer, at svineproducenterne hidtil har kunnet finansiere deres produktion via konjunkturgevinster, men det lader sig ikke gøre fremadrettet.

Erik Klindt Andersen peger på, at politikerne i en række af de andre EU lande har en helt anden indstilling til landbruget, end tilfældet er i Danmark.

- I for eksempel Frankrig er det et nationalt mål i sig selv, at landmændenes indtægter skal være betydeligt større end udgifterne. Og det indretter man så i en række EU lande landbrugspolitikken efter, blandt andet om nødvendigt i form af nationale rammevilkår, som tager hensyn til, at landbruget er et kapitaltungt erhverv, der ikke kan konkurrere om kapital og arbejdskraft med industrierhvervene, siger Erik Klindt Andersen.

På kort sigt
Den enkelte svineproducent kan ifølge Niels Rasmussen stadigvæk hente nogle størrelsesmæssige gevinster på bedriftsniveau, og på kort og mellemlangt sigt er det vigtigt at udnytte disse.

- De dygtige svineproducenter kan håndtere 2.000 søer med et uændret dækningsbidrag og 30-31 grise pr. årsso. Det er dem, der kan minimere omkostningerne, og det er også dem, der kan påtage sig det næste sæt af politisk bestemte omkostninger til miljøet. Derfor vil der fortsat være pres på for at få miljøgodkendelser igennem, så man kan få de nødvendige produktionsanlæg etableret, siger Niels Rasmussen.

Erik Klindt Andersen peger på en tilsyneladende manglende landbrugsøkonomisk indsigt og interesse i det danske politiske system.

- Der er tilsyneladende ikke noget problem i løbende at forbedre lønmodtagernes indtjening eller at parkere 6-700.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomster. Det undrer mig, at de store partier, Venstre, konservative og Socialdemokraterne, ikke har langt mere fokus på de små virksomheders vilkår, siger Erik Klindt Andersen.

- Tænk på, tilføjer han, hvad slagteriarbejderen tjener om året i sammenligning med gennemsnitslandmanden.

Flimrende signaler
Men landbruget bærer også et ansvar for den manglende politiske opbakning til erhvervet, mener den tidligere statskonsulent.

- Der kommer alt for mange flimrende signaler fra landbruget som sektor. Når man for eksempel går ud og siger, at landbrugsstøtten skal afvikles, så ved man godt, at det bliver den ikke, men det er bekvemt at sige, for så er man en del af det gode selskab. Landbrugsstøtten vil også fortsætte efter 2013, og det er i dansk interesse, at hovedparten af støtten kommer fra den fælles landbrugspolitik, siger Erik Klindt Andersen.

Problemet er ifølge Niels Rasmussen, at dansk landbrug ikke har den politiske goodwill på hjemmefronten, som landmændene i andre lande har.

- Nu må politikerne til at fokusere på, hvad det er, der skaber værditilvækst, og så kommer de ikke uden om landbruget som den erhvervsklynge, der reelt frembringer allermest merværdi. Man er nødt til at fokuserer på de sektorer, der frembringer indtjening og eksport, for det er det, vi skal leve af. Derfor er der brug for nogle politikere, som kan forklare det omgivne samfund, at landbruget har en væsentlig betydning for samfundsøkonomien, siger Niels Rasmussen.