Skovens rådgivere fældet

BRANCHEOPRØR: Finansloven fjerner grundlaget for den rådgivningstjeneste, der skal sikre målsætningerne om grøn vækst, mener De Danske Skovdyrkerforeninger.

Skovdyrkernes rådgivningstjeneste er fældet – i ét hug. En rådgivningsmodel, der kopieres rundt om i verden, er i ruiner.

Besparelsen for samfundet er sølle 6,7 millioner kroner. Men Danmarks skove risikerer at betale en langt højere pris.

Så hårdt trækkes linierne op hos De Danske Skovdyrkerforeninger, efter at det står klart, at politikerne i den seneste finanslov har fjernet tilbuddet om rådgivningen til de 99 procent af de private skove, der karakteriseres som småskove.

I oprør
Sekretariatsleder i De Danske Skovdyrkerforeninger, skovrider Per Hilbert, slår fast, at branchen er i oprør over politikernes beslutning.

- Mens politikerne på den ene side taler om »grøn vækst«, om yderligere kulstofbinding i skovene, om omstilling til vedvarende energikilder med mere biomasse til erstatning af de fossile brændsler, mens man har gang i en plan om mere skovrejsning og et mere naturnært skovbrug generelt – så fjerner de samme politikere med den anden hånd rådgivningstjenesten i skovbruget, konstaterer Per Hilbert og tilføjer:

- Er det ikke et rimeligt krav at stille, at man sikrer sig en vis forbindelse mellem mål og midler, det vil sige mellem alle de store visioner og så virkeligheden?

Væk med et pennestrøg
Ifølge Per Hilbert blev grundlaget under rådgivningstjenesten fjernet, da politikerne improviserede de allersidste brikker af finansloven på plads.

- I den proces fjernede man med et pennestrøg grundlaget for den rådgivningstjeneste, der skulle sikre, at de flotte målsætninger bliver nået, lyder meldingen fra Per Hilbert.

Ifølge Danske Skovdyrkerforeninger har Danmark omkring 27.000 forskellige skove. Skovene er ejet af næsten lige så mange forskellige ejere.

Brug for rådgivning
Mange af de 27.000 forskellige skove hører ifølge De Danske Skovdyrkerforeninger til landbrugsejendomme.

- Her er ejernes fokus af naturlige grunde sjældent på skoven. Andre småskove ejes af folk i byerhverv, der måske nok har en interesse, men normalt ikke har særlige faglige forudsætninger for at passe skov.

- Derfor er der en risiko for, at skovenes pasning ikke bliver optimal set fra samfundets side, pointerer Per Hilbert.

Han tilføjer, at dette blev indset for mange år siden, hvorfor staten sikrede sig, at der kom en rådgivningstjeneste op at stå. En rådgivningstjeneste politikerne altså nu mener ikke længere er en nødvendighed.  

Erhverv og natur
Per Hilbert slår fast, at rådgivningstjenesten ikke er et uniformeret korps, der rejser rundt og peger fingre af folk.

- Opgaven er derimod outsourcet til en række organisationer, som er i skovene i forvejen, og som skovejerne har tillid til. Disse kan på én gang rådgive både om erhvervsmæssige forhold - som skovejeren selv betaler - og om hele natursiden og de samfundsmæssige hensyn, hvilket samfundet betaler.

Herved fås på én gang en billig og en bred, det vil sige en bæredygtig rådgivning, lyder Per Hilberts analyse.

Vingeskudt dansk rollemodel
Ifølge Dansk Skovdyrkerforening er den danske rådgivningsmodel blevet kopieret en række steder, blandt andet i de baltiske lande og i flere tropiske lande, hvor skovstrukturen er nogenlunde som i Danmark.

- Det vil sige med mange meget små skove, og med skovejere, der typisk ingen uddannelse har i skovdrift. Men fremover kan vi altså ikke længere sige, at sådan gør vi hjemme hos os selv, beklager Per Hilbert.

Skovrådet kalder i et brev til miljøminister Troels Lund Poulsen konsekvenserne af finanslovsforliget for kortsigtet og skadelig for skovområdet.

Skovrådet – som ifølge Skovloven er miljøministerens rådgiver i skovbrugsfaglige og skovpolitiske spørgsmål – giver i brevet udtryk for, at Rådet finder, at forliget samtidig forringer skovbrugets langsigtede muligheder for en bæredygtig udvikling.

Skovrådets formand Niels Elers Koch, der også er professor og direktør for Skov- og Landskab, slår i sin henvendelse fast, at kravene og udfordringerne til en bæredygtig udvikling af skovene aldrig har været større.

I modstrid med deklaration
Han påpeger samtidig, at det ikke kun er konsulenttjenesten, der rammes.

- Udviklingen af mere miljømæssigt og økologisk bæredygtige produktionsmetoder for juletræer og pyntegrønt samt af benyttelsen af træ som et fornybart og miljøvenligt råstof er afhængigt af, at der til stadighed forskes i og udvikles nye metoder til fremme heraf.

Med beslutningen om at fjerne statstilskuddene til produktudvikling og produktionsafgiftsfonden fjernes de to ordninger, der specifikt fremmer denne mere bæredygtige udvikling. Det er i direkte modstrid med Nordisk Ministerråds såkaldte Selfoss deklaration, som du underskrev så sent som i august 2008, hedder det blandt andet i brevet til Troels Lund Poulsen.

Skovrådet består af medlemmer fra Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Træindustri, Nepenthes, WWF, Friluftsrådet samt repræsentanter for de skovbrugsfaglige og naturvidenskabelige områder.

Læs også