Spar Nord, Danmarks femte største og landsdækkende bank med rod i det nordjyske, har afholdt en landbrugskonference i Aalborg Kongres og Kulturcenter under temaet Fremtidens Landbrug.

Landbruget er en stor kunde hos Spar Nord. I en landsdækkende brancheoversigt er 12 procent af bankens udlån til landbruget. Derfor lytter man meget til erhvervets fremtidsudsigter. 260 landmænd lyttede med, da direktøren for Mariager Fjord området Frank Kristensen understregede, at generelt er bankens holdning i disse finanskrisetider, at de bevarer roen

- Men en tæt dialog mellem landmand, økonomikonsulent og bank er vigtig, sagde han.

Og han understregede, at driftsledelse, effektivitet, rentabilitet og egenkapital var nogle af de væsentlige punkter, der bliver set nøje på i denne tid.

Mejerigtige muligheder
Den danske mejerisektor blev taget som eksempel på jord til bord konceptet både fra den lille, alternative, produktudviklende vinkel med direktør Mogens Poulsen, Thise Mejeri og den store globale vinkel med direktør Povl Krogsgaard, Arla Foods.

Mens Mogens Poulsen viste et kort over Sallingland og Thyland, viste Povl Krogsgaard et verdenskort, da de hver især skulle præsentere deres mejerikoncept.

Mens Mogens Poulsen fortalte om produktudvikling i samarbejde med de 90 andelshavere, der er tæt tilknyttet til mejeriet, tog Povl Krogsgaard udgangspunkt i udsagn blandt forbrugere. Deri begrundede han Arlas nye logo og græsklædte billeder.

Det fik kvægkonsulent Anne Mette Søndergaard til at spørge Povl Krogsgaard, om Arla derved fjernede sig fra virkeligheden og undsagde ejerne, der har store velfungerende løsdriftsstalde med gummimåtter og overbrusning, hvor køerne ikke kommer på græs.

- Det kan godt være, vi gør det lidt for romantisk, men vi må gøre det forbrugerne vil, svarede Povl Krogsgaard.

Giv det sandfærdige billede
Fremtidsforsker og direktør Jacob Søndergaard fra pej gruppen spurgte til en start, om landbruget er blevet til ren ideologi og politik, og hvem det er til gavn for.

- Gør det let at være forbruger. Bliv forbrugerens reelle repræsentanter og gå i offensiven, lød rådet fra Jacob Søndergaard, der tilføjede, at landbruget må op af skyttegravene og væk fra det indfedtede.

- Det er ligesom om interesseorganisationerne i erhvervet hele tiden skal tage hensyn til alt muligt. Kom ud af det indfedtede net, sagde han og rådede til at tale stolt og åbent også om øget koncentration, effektivisering, om brug af moderne produktionsmidler og om, at det er ok at tjene penge.

Det forbrugerne ønsker, er jo gode fødevarer til gode priser, ukompliceret og gennemsigtigt, understregede han.

- Læg kortene på bordet. Det er vejen frem. Få den rigtige historie fortalt på den sandfærdige måde, sagde Jacob Søndergaard.

Klodens globale fødevaresituation blev på Spar Nords landbrugskonference taget under behandling af professor Hans Stein, University of Illinois.

Den amerikanske professor med uddannelse fra Landbohøjskolen i København understregede, at hvor fødevaremangel er ukendt i Danmark, er det at kunne skaffe fødevarer en opgave ude i verden, der tages meget alvorligt. Med den øgede befolkningstilvækst og samtidige stagnationen i verdens kornproduktion er det en opgave, der bliver større og større. De næste 12 år skal der således skaffes mad til 1 milliard munde yderligere, samtidig med at stigningen i levestandard i specielt Asien og Afrika betyder, at efterspørgslen efter animalske fødevarer øges. Det betyder igen øget efterspørgsel efter korn.

- I dag øges produktiviteten slet ikke nok, og 35.000 dør af sult hver eneste dag. Der er en årsag til, at ekstremisme og terrorisme vokser under de forhold. Det er sultne menneskers desperate svar, understregede Hans Stein.

Fødevarebehov
Professor Stein understregede størrelsesforholdene i efterspørgslen efter fødevarer ved at fortælle, at vi i Danmark får 63 gram animalsk protein om dagen. I Kina for eksempel får de under det halve. Men i øjeblikket betyder velstandsstigningen, at hver kineser hvert år i gennemsnit får 1 gram animalsk protein mere pr. dag. 1 gram animalsk protein pr. kineser pr. dag betyder behov for 30 millioner slagtesvin mere.

Derfor var Hans Steins konklusion, at prisen på korn vil stige, for efterspørgslen vil stige, både til føde, foder og energi

Men han understregede også, at enhver ansvarlig regering bør tage produktionen af fødevarer alvorligt, hvis man vil tage det globale ansvar på sig.

- Vi skal dyrke mere korn på en femtedel af det areal, vi havde i 1950 pr. person. Derfor må vi tage den moderne teknologi til os og intensivere udbyttet pr. hektar, sagde han og tilføjede skarpt:

- Vesteuropa og EU har ikke bidraget til at øge effektiviteten. Det bliver de nødt til.

Og han provokerede:

- Nogle synes det er uetisk at sprøjte i marken, andre synes, det er uetisk, at grisene er i intensive produktioner, men hvad med dette, sagde han, mens han viste et billede af sultne børn.

- Vi får ikke lov at leve i fred i vores del af verden, hvis ikke de sultne bliver mætte. Vi kan dermed også hjælpe os selv ved at øge fødevareproduktionen, understregede han og konkluderede, at på sigt vil kornpriserne stige.

Men han tilføjede, at også omkostningerne vil stige.

Politikernes opgave
Og han understregede efterfølgende, at det er vigtigt at få politikerne til at indse denne situation.

- Danmark har rigdom nok selv til at have den holdning, at man ikke vil bidrage med en øget fødevareproduktion. Men så hytter man udelukkende sig selv. Men jeg må understrege, at den holdning er der nogen ude i verden, der betaler en høj pris for. Og Danmark melder sig uden for ansvar med den holdning.