N-niveau falder 15 procent

Hvad betyder de høje gødningspriser for min gødningsstrategi? Det var en af overskrifterne, da LandboMidtØst i sidste uge inviterede til møde om aktuelle udfordringer i planteproduktionen.

- Vi har haft meget stigende priser på gødning. Prisniveauet er stort set 2,5 gange højere end det, vi kendte for et par år siden, siger planteavlskonsulent Knud Nielsen.

- På ammoniakområdet har der de seneste dage været en nedadgående tendens, men lige nu ændrer priserne ændrer sig så hurtigt, at det kan være svært at følge med, tilføjer han.

3632 kroner pr. hektar
Som udgangspunkt for beregningerne i gødningsplanlægningen regner han lige nu med kilopriser på 12 kroner for kvælstof, 22 kroner for fosfor, 10 kroner for kalium og 4 kroner for svovl, men det forventes, at kvælstofprisen kommer længere ned.

- Ud fra disse priser er der for 36 kroner næringsstoffer i en tønde hvede. Ved et udbytte på 100 hektokilo er værdien af de indeholdte næringsstoffer over 3632 kroner pr. hektar. Det er en temmelig stor post på omkostningssiden, siger Knud Nielsen.

Et marked, hvor priserne hele tiden ændrer sig, kan gøre det vanskeligt at ramme det rigtige gødningsniveau. I sidste vækstsæson ændrede kornprisen sig så meget, at den optimale kvælstofmængde steg med 20 kilo fra det tidspunkt gødningsplanen blev lavet til der blev høstet. Det er niveauet.

- Ændringer i pris på korn og kvælstof rykker på gødningsniveauet, men det er ikke voldsomt, forklarer planteavlskonsulenten i LandboMidtØst.

Gældende normer optimale
Han illustrerer de begrænsede variationer med udbyttekurver, ved at lægge forskellige priser ind i et regneark. En større svineproducent vest for Silkeborg vurderer, at han kan købe korn til 115 kroner næste år.

- Hvis kvælstofprisen er 11 kroner og afgrødeprisen er 115 kroner, er de gældende normer er tæt på at være optimale, pointerer Knud Nielsen.

Knud Nielsen regner med, at det økonomisk optimale kvælstofniveau typisk vil falde 15 til 20 procent i næste sæson.

- Det svarer i runde tal til den undergødskning, som vi tidligere har haft på grund af gødningskvoterne, tilføjer han.

Hvis man skal ud og købe NPK-gødning til en sandjord, er der ifølge Knud Nielsen brug for en yderligere reduktion i kvælstofniveauet, for at der er en forretning i det. Det skyldes, at afgrøden også skal betale for det dyre fosfor og kalium, der følger med.

Beskedne merudbytter for fosfor
I situationen kan der være grund til at spare på fosfor og kalium. Fosfor er en begrænset ressource. Der er ikke så store lagre tilbage i verden, og derfor skal man ikke forvente, at det igen bliver et billigt næringsstof.

- De fleste afgrøder optager næringsstofferne i den lettest tilgængelige form. Derfor kvitterer en afgrøde som vårbyg med 1 til 1,5 hektokilo pr. hektar for tilførsel af fosfor uanset, om der er fosfor til stede i jorden eller ej. Forsøg med fosfor til vårbyg viser, at der selv ved lave fosfortal kun er meget beskedne merudbytter for tilførsel af fosfor. Merudbytterne ses især på sandjord. Det tyder på, at planter med veludviklede rødder kan udnytte den fosfor, der er til rådighed. Konklusionen er, at man godt kan spare på fosfor i et par år, uden at der sker så meget ved det, forklarer Knud Nielsen.

De gamle Rothamsted-forsøg, der er udført på lerjord, viser, at i vårbyg reduceres udbyttet først ved fosfortal på under 2,5, og i vinterhvede skal man ned på 1,5 før, det koster udbytte.

Spise fosfor
- Der kan spises meget af det fosfor, der er i jorden, understreger han, og tilføjer, at kravene til fosfortal er højere på grovsandet sandjord.

Ved høje fosfortal på 4 eller derover kan man ifølge Knud Nielsen undlade fosforgødning i flere år uden, at det får nogen signifikant effekt på udbyttet. Men hvis tilførslen er mindre end behovet, vil man langsomt komme i en situation, hvor fosfortallene bliver for lave.

- I jordprøver udtaget i Østjylland ligger 90 procent af fosfortallene på over 2,0. Det betyder, at 90 procent af jer kan undlade at bruge fosfor til vintersæd. Det eneste, der tabes er 1 til 1,5 hektokilo pr. hektar, slår han fast.

Ikke betaling for kalium
Kalium er mest bevægeligt på sandjord, hvorimod der på lerjord er en stor buffer.

- Forsøgene viser, at der ikke er betaling for at tilføre kalium, hvis kaliumtallene er nogenlunde. Mange har rigeligt kalium stående på bogen. Der ligger en ressource i jorden, som kan bruges. Hvis der er tilstrækkeligt kalium i jorden, kan man undlade at tilføre noget i nogle år, uden at det koster, fortæller konsulenten.

Ved kaliumtal på over 8 vil merudbyttet for tilførsel af kalium være begrænset. Jordprøver fra Østjylland i 2007 viser, at 72 procent har kaliumtal på over 8.

Behovet for kalium er også afhængig af, om halmen fjernes. Med halmen fjernes 40 – 50 kilo pr. hektar om året.