Energi med pil opad

Assens Fjernvarme begyndte for 20 år siden at fyre med træ som erstatning for kul. Og i 1999 byggede selskabet et kraftvarmeværk baseret på fyring med træflis.

For øjeblikket får det vestfynske kraftvarmeværk ca. 25 procent af sit brændsel fra de baltiske lande. Imidlertid er man både der og andre steder begyndt at bruge mere flis, hvilket gør det sværere for Assens Fjernvarme at få tilstrækkelig meget flis.

Derfor har man i samarbejde med Patriotisk Selskab startet et projekt, hvis mål er tilplantning af 500 ha med energipil. I den forbindelse blev der torsdag den 23. oktober afholdt et orienteringsmøde i Køng Forsamlingshus, der samlede godt 40 interesserede landmænd og skovfolk.

Højt energiudbytte
- Det begynder at knibe med at skaffe flis nok, fastslog Assens Fjernvarmes direktør, John Jessen, i en præsentation af projektet. I Danmark - og EU - er det besluttet, at vedvarende energi skal dække 20 procent af forbruget i 2020. Det betyder, at behovet for flis vokser hurtigere end produktionen, og det øger behovet for at finde nye forsyningskilder af træ.

- Blandt forskellige muligheder for at øge produktionen af energitræ vil jeg fremhæve dyrkning af energipil, sagde John Jessen. Det er en hurtigt voksende afgrøde, og energiudbyttet pr. ha er omkring fire gange så stort som i rigtig skov.

- Jeg håber, at vi inden for tre år kan have etableret 500 ha med energipil. Det vil svare til 20 procent af vores brændsel. Og med den interesse der er, tror jeg på, at vi i hele landet når op på 100.000 ha med pil til flis om 10 år.

Ingen problemer med dræn
Henrik Bach fra Ny Vraa Bioenergi I/S i Tylstrup i Nordjylland, der nok er den i hele landet, der ved mest om dyrkning af energipil, fortalte på mødet om piledyrkning i praksis.

- Maskinsiden skal fungere, understregede Henrik Bach. Ellers kan vi ikke overbevise landmændene. Jordbundsforholdene skal generelt være som til hvede. Jorden skal have god vandholdende evne - eventuelt med mulighed for vanding. Erfaringen viser, at pilerødderne ikke giver problemer med dræn. Så længe, vi høster hvert 2.-3. år, sætter pilen ikke pælerødder men trævlerødder.

- Jorden skal forberedes som til enhver anden afgrøde, og af hensyn til maskinerne er det vigtigt at fjerne store sten. Til plantningen bruger vi en maskine, der er udviklet sammen med Egedal Maskinfabrik, og som kan tilplante op til tre ha pr. time. Pil kan også plantes direkte i brak, men så tager det et år længere at få afgrøden etableret.

Reduceret udvaskning
- I etableringsåret skal der gødskes med 50-75 kg N i det tidlige forår, oplyste Henrik Bach. Normen er 120 N. Pilen kan optage mere, og der er en lavere udvaskning af næringsstoffer fra energipil i forhold til traditionelt dyrkede arealer.

- Renholdelse foregår typisk med kemi det første års tid og derefter mekanisk med strigle og rækkefræser. Dermed kan afgrøden hjælpe med at få et lavere behandlingsindeks på gårdniveau.

- Høsten sker med en speciel snitter fra Claas. Men vi er også startet med en brasiliansk sukkerrørhøster - med små ændringer på knive m.m. Den kan trækkes af en almindelig traktor og kan høste pil op til fire cm i diameter.

Kontraktforhold
Miljøkonsulent Kristian Petersen, Patriotisk Selskab, gennemgik en kontrakt, som selskabet har udarbejdet sammen med Assens Fjernvarme. Kontrakten løber i 21 år og forudsætter et mindste samlet areal på fem ha.

I henhold til kontrakten får dyrkerne 4.165 kr. pr. ha pr. år for at opfylde produktionsmålet på 12 tons tørstof pr. ha pr. år. Desuden 350 kr. pr. ton tørstof, som produceres der ud over - og tilsvarende den anden vej. Normalt kan der høstes 24-30 tons tørstof hvert andet år.

Assens Fjernvarme betaler jordforberedende omkostninger, plantning, høst og transport af den høstede afgrøde i en radius af 25-30 km, ligesom selskabet også betaler reetablering af jorden.

Økonomi og interesse
Ifølge Patriotisk Selskab er økonomien i dyrkning af energipil sådan, at hvis gødskningen trækkes fra, svarer de 4.165 kr. pr. ha pr. år faktisk til et DB II. I 2006-07 var DB II for vinterhvede godt 2.300 kr. pr. ha. Endvidere er der i kontrakten en indeksering, der følger Dansk Fjernvarmes pris på Fyn, som har været kraftigt stigende de sidste to år.

Selv om der ikke blev underskrevet nogen kontrakter på selve orienteringsmødet, var der blandt mødedeltagerne en positiv interesse for projektet.

- Ikke færre end 20 - altså faktisk hver anden af de fremmødte - tilkendegav på omdelte blanketter interesse for dyrkning af energipil, fortæller miljøkonsulent Kristian Petersen. Tilkendegivelserne gik på flere forskellige arealstørrelser, men gennemsnittet ligger nok på godt 10 ha.

I forvejen har Patriotisk Selskab fået henvendelser fra potentielle dyrkere vedrørende tilsammen over 100 ha, så alt i alt er man godt på vej mod målet på de 500 ha.

Høst efter nytår
Der var stor spørgelyst på mødet, hvor Landbrug FYN blandt andet talte med gårdejer Michael Rose, Sø Søby, der sammen med to andre landmænd som et forsøg har tilplantet 6,5 ha med energipil til Assens Fjernvarme.

- Det er marginaljord, vi har taget ind til at dyrke pil, fortæller Michael Rose. I år er andet vækstår, og afgrøden har allerede en højde på tre til fem meter. For at se forskelle i udbyttet har vi tre forskellige gødningsstrategier. Pilen skal høstes i januar eller februar, og som det ser ud her og nu, vil vi fortsætte med dyrkningen.