John Deere befæstede i september sin position i toppen af traktorstatistikken. Med 42 nyregistrerede traktorer i september måned har det grønne traktormærke ved indgangen til fjerde kvartal skabt sig et hul til forfølgerne på godt én procent.

Som det sikkert vil være New Holland-traktorejere bekendt, plejer årets sidste måneder at være særdeles gode måneder for det blå traktormærke, så der er ingen grund til at træffe forhastede konklusioner. Men, de blå skal lægge sig i selen.

Mere interessant er det måske, at der i mængden af september måneds nyregistreringer kan ses tegn på den afmatning, finanskrise og kornpriser aktuelt beskyldes for at skabe. 189 nyregistrerede traktorer i september måned er det hidtil laveste niveau i 2008 og vi skal tilbage til oktober 2006 for at finde et lavere antal nyregistreringer på en måned.

Tvekampe i tabellen
Ellers bytter Case IH og Massey Ferguson plads i rækkefølgen. Og Valtra - ja, hvor mon Valtra ville befinde sig, hvis dette populære finske mærke var repræsenteret i klassen over 200 hestekræfter?

De fire forreste bliver svære at forstyrre af traktormærker længere ned i tabellen. Derfor ligger det allerede nu fast, at John Deere, New Holland, Case IH og Massey Ferguson må kæmpe om den indbyrdes rækkefølge i den forreste kvartet. Vi tør allerede nu gå så langt som at hævde, at kampen om førstepladsen står mellem John Deere og New Holland, mens kampen om tredjepladsen står mellem Case IH og Massey Ferguson.

Duellerne fortsætter på de næste pladser. Valtra og Fendt slås om femtepladsen og Claas og Deutz Fahr om syvendepladsen. Dermed kender duellanterne i årets kamp hver især deres nærmeste modstander.

jan.

febr.

mar.

apr.

maj

juni

juli

aug.

sept.

okt.

nov.

dec.

2006

263

245

414

242

198

289

253

297

224

177

190

359

2007

285

214

337

216

265

279

322

315

274

238

214

554

2008

236

301

270

305

253

239

243

261

189

-

-

-