Roer på den nye måde

- Vi har været spændt på, hvordan maskinens kapacitet er, og på hvordan roerne var knust, fortæller Vraa Maskinstations indehaver Søren Ulrik Sørensen, mens han spændt følger maskinen arbejde sig gennem roerne.

- Og det ser godt ud, lyder vurderingen.

Maskinen er den nye helplantehøster, Thyregod T7, som efter forsøgskørsel begyndte på det rigtige arbejde i går i en roemark ved Dronninglund i Vendsyssel.

0,6 hektar i timen
Samtidig kører frakørselsvognen i rutefart til og fra marken, mens maskinstationens nye New Holland finsnitter kører i majsen. Logistikken skal passe, og det skal gå stærkt.

- Vi håber på, at helplantehøsteren kan klare 0,6 hektar i timen afhængigt af udbytte, og jeg tror de forventninger indfries, siger Søren Ulrik Sørensen.

Roernes størrelse og mængden af toppe bestemmer maskinens fremkørselshastighed.

Frakørselsvognen, der bruges i roerne, er en staldgødningsspreder, der fordeler roestykkerne jævnt i stakken.

Rene roer
Hjemme på gården »Bilidt« kører markens indehaver Martin Olesen selv gummigeden i stakken. Han har i år haft 18 hektar med roer til samensilering og 65 hektar med forskellige majssorter på de i alt 300 hektar, hvor der også dyrkes græs og korn. Roerne er sorterne Kyros og Colosse.

Også han er tilfreds.

- Det ser rigtig godt ud, og de er meget renere, end vi havde frygtet, siger han og tilføjer, at nu må analyser vise, om kvaliteten i stakken er god nok.

Attraktivt foder
Det er Martin Olesens 250 sortbrogede køer, der får glæde af samensileringen.

- Roer giver en bedre sikkerhed i foderenheder, end majs gør heroppe i Vendsyssel, siger han og tilføjer, at hvis Vraa Maskinstation ikke havde helplantehøsteren, så havde roedyrkning ikke haft nogen interesse, fordi de ellers er for svære at håndtere.

Stigning i salg af roefrø
Ole Gørnbæk fra DLF Trifolium, der har været med i projektet bag udviklingen af helplantehøsteren, og som sælger roefrø, mærker en markant stigende interesse for roerne.

- Salget af roefrø er steget med 25 procent, fortæller han.

Han oplyser også, at der i Danmark er sået 4500 hektar med roer i år mod 3000 hektar sidste år.

- Det var ærgerligt, at roerne var forsvundet, for det er bestemt ikke en uinteressant afgrøde, der giver et godt foder med mange foderenheder, siger han.