Mindre stivelse kan begrænse tilvækst

Alternative kalvestartere med et langt lavere indhold af stivelse end de over 300 gram pr. foderenhed i traditionelle kalvestartere med over 50 procent korn kan i nogle tilfælde medføre en lavere tilvækst hos kalvene.

Det viser en nyligt afsluttet afprøvning med kviekalve i én Jersey besætning og to holsteinbesætninger, hvor kalvene blev fulgt indtil 3-4 måneders alderen.

Den praktiske afprøvning i de tre besætninger, der blev udført af Irene Fisker, Dansk Kvæg, var en opfølgning på et produktionsforsøg sidste år på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum.

Samme tilvækst
- Forsøget viste samme tilvækst med vores alternative kalvestarter - det såkaldte konceptfoder - med kun 68 gram stivelse pr. foderenhed som en kommerciel kalvestarter, fortæller seniorforsker Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring og fortsætter:

- Men ved produktionsforsøget her på stedet blev kalvene også kun fulgt indtil to-måneders alderen, hvorimod de jo blev fulgt indtil tre-firemåneders alderen i den praktiske afprøvning. Det kunne tyde på, at en eventuel forskel i tilvæksten imellem traditionelle stivelsesrige kalvestartere og alternative kalvestartere med lavt stivelsesindhold først viser sig efter otte-ugers alderen, hvor kalvene er fravænnet.

Mindre energi
Mogens Vestergaard finder imidlertid ikke den lavere tilvækst hos kalvene ude i de tre besætninger spor overraskende. På grund af en lille andel af korn var der nemlig en væsentlig forskel på energikoncentrationen mellem traditionelle, stivelsesrige kalvestartere og den alternative stivelsesfattige kalvestarter.

Sidstnævnte indeholdt således kun omkring 90 foderenheder pr. 100 kilo - mod typisk cirka 100 foderenheder i traditionelle kalvestartere (tabel 1). Der var tale om en justeret udgave af det oprindelige konceptfoder udviklet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, idet melasseindholdet var reduceret fra 20 til 6 procent, mens indholdet af roepiller var øget tilsvarende. Stivelsesindholdet var 105 gram pr. foderenhed.

Forskel i tilvæksten
- Når kraftfoderet udgør størstedelen af kalvenes samlede foder efter fravænning, så vil denne forskel i energikoncentrationen medføre en forskel i tilvæksten, forklarer Mogens Vestergaard.

- En oplagt fordel ved kalvestartere med et lavt stivelsesindhold er, at de kan bidrage til at sikre et godt vommiljø hos de små kalve samtidig med, at vommen udvikles normalt, tilføjer seniorforskeren.

Baggrunden for, at man ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i 2005 påbegyndte udviklingen af alternative kalvestartere med en lille andel af korn, var, at man i forbindelse med tidligere intensive forsøg havde fundet frem til, at selv små mængder stivelsesrig kalvestarter kan give sur vom hos kalvene.

Det formodes at være uhensigtsmæssigt, når man ønsker sunde kalve med en sund vomudvikling.

Højere pH-værdier i vommen
I det oprindelige intensive forsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet fandt man markant højere pH-værdier i vommen, når der blev fodret med den alternative kalvestarter med lavt stivelsesindhold.

- Vi regner med, at det delvist skyldes det lave stivelsesindhold, men også at kalvene på vores konceptfoder åd væsentligt mere grønhø end de kalve, der blev fodret med en traditionel kalvestarter med et langt højere stivelsesindhold. Det samme forsøg viste i øvrigt også, at det ikke er nødvendigt med et højt stivelsesniveau i kalvestarteren for at sikre udviklingen af de såkaldte vompapiller, hvilket man ellers hidtil har regnet med, siger Mogens Vestergaard.

»Kalveegnet« strukturfoder
Han understreger, at uanset hvilken type kalvestarter, der fodres med, så er det meget vigtigt for kalvenes tilvækst og trivsel, at de optager en passende mængde »kalveegnet« strukturfoder.

Hvad kalveegnet strukturfoder omfatter, ved man ikke præcist endnu, men græsbaserede høtyper med god foderværdi, eksempelvis godt grønhø, kan være en mulighed. I forbindelse med kommende undersøgelser på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet vil man netop fokusere på at komme tættere på, hvad kalveegnet strukturfoder er.

Fodermiddel          % af varen  Næringsstofindhold

Grønpiller                  30,0        Råprotein              18,8% af varen

Roepiller                    24,8        Sukker                  100 gram/FE

Soyaskrå                    20,0        Stivelse                 105 gram/FE

Byg                            16,2        Ford. Cellevægge  345 gram/FE 

Roemelasse                 6,0         Energi                   90 FE/100 kg

Leci E*                       1,5

Mineraler/vitaminer    1,5

* rapsolie og naturligt E-vitamin