På Fjordvang Frugtplantage rummer 2008 flere milepæle. I år er det 75 år siden plantagen ved Otterup blev grundlagt, og det er 50 år siden Ebbe Rasmussen begyndte at arbejde sammen med sin far i plantagen. Og så har Fjordvang Frugtplantage netop åbnet et fynsk pomet for erhvervsfrugt.

- Jeg har længe gået og puslet med tanken om at etablere en sortssamling eller et pomet, der blandt andet skulle indeholde de sorter, der har været i plantagen i den 75-årige historie, siger Ebbe Rasmussen, der er 2. generationsfrugtavler i Fjordvang Frugtplantage.

- Bare igennem en periode på 10-15 år har jeg set sorter komme, blive populære, og forsvinde igen, siger frugtavleren.

I 2005 blev der frigivet Landdistriktsmidler, der blandt andet støttede genbevaringsprojekter. Ebbe Rasmussen udarbejdede en ansøgning om at etablere et pomet, der skulle bevare sorter fra erhvervsfrugtavlen fra 1850 og frem til i dag. Ansøgningen blev godkendt, men træerne til pometet skulle først bestilles.

- Vi fik plads til 150 træer. 100 æbletræer og 50 pæretræer, siger Ebbe Rasmussen.

Erhvervsfrugt fra begyndelsen
Skæringsåret 1850 har sin helt naturlige forklaring.

- De første egentlige sortslister stammer fra det tidspunkt, før da var det bare de enkelte herregårde, der førte lister, forklarer Ebbe Rasmussen.

Selvom ansøgningen om pometet blev godkendt allerede i 2006, så er pometet først blevet indviet den 27. september.

- Træerne har jo været noget tid undervejs. De blev bestilt i 2007, og så er de blevet plantet ud i foråret, siger Ebbe Rasmussen, mens han viser pometet frem.

Træer som i 60'erne
Træerne er podet på svagtvoksende EMVII grundstammer, og ser med deres højde på mellem en halv og en hel meter ikke ud af meget.

- De svagtvoksende grundstammer er valgt, fordi træerne kan klare sig i en periode med tørke, forklarer Ebbe Rasmussen.

Planen er, at træerne skal holdes i den størrelse, som de havde i 60'erne.

- Træerne skal vokse til cirka to meters højde, og vi vil beskære dem, så de bliver to meters bredde. Det betyder, at man kan gå rundt om træerne, og frugten vil stortset blive som på et fritstående frugttræ, siger frugtavleren.

Træerne vil i løbet af få år vokse op til den ønskede højde.

På udflugt blandt minder
Det er ikke erhvervsfrugtavlerne, der skal hente inspiration i pometet, men til gengæld kan de få genopfrisket minder.

- Der er inspiration at hente for haveejere, men ikke for erhvervsfrugtavlerne, siger Ebbe Rasmussen.

Alle frugttræerne har små informationstavler, der oplyser om oprindelse, udbredelse og popularitet.

- Nogle af de sorter, der har været dyrket som erhvervsfrugt, er slet ikke egnet til formålet. Tag sommeræblet »Transparente Blanche«: Det er godt i tre dage før det bliver melet, og det er slet ikke egnet til at håndtere. Derfor havde det kun ganske få års udbredelse i 1940'erne, siger Ebbe Rasmussen.

Store krav til frugt
I øvrigt stilles der større krav til æblerne i dag end da Ebbe Rasmussen begyndte som frugtavler.

- I dag er vi vant til at spise æbler året rundt, så derfor vil vi ikke tage til takke med sure æbler i begyndelsen af sæsonen, siger han med et smil.

Heldigvis er der mange sorter på markedet, men at finde en hovedsort er lidt af et lykketræf.

- Ofte må der op mod 10.000 forsøg til, hvor man hver gang sår en kerne og venter på, at træet vokser op og giver frugt, før der findes én ny hovedsort, siger Ebbe Rasmussen.