PRRS fjernede besætningen

Opmærksomme læsere har måske bemærket, at det er lang tid siden, at de sidst har hørt fra avisens Faglige Føljeton-vært Egeledgaard Opformering. Det skyldes, at besætningen i slutningen af maj måned blev ramt af Dansk PRRS.

Sygdommen medførte en helt ny livs- og karrieresituation for besætningsejeren Niels Henrik Andersen.

- Med både Ap6, Ap12 og PRRS i besætningen kunne vi ikke fortsætte med at sælge vores polte. Vi var tvunget til at lukke besætningen helt ned og vurdere bedriftens fremtid: Skulle vi starte forfra med en ny opformeringsbesætning. Skulle vi etablere en traditionel smågriseproduktion? Og hvad med finansieringen? fortæller Niels Henrik Andersen.

Da Effektivt Landbrug kontaktede ham sidst i juli måned for at høre nyt fra bedriften, var den sjællandske besætningsejer fuldt beskæftiget med to ting: Dels at planlægge neddroslingen af besætningen, dels at undersøge de økonomiske muligheder for, hvordan Egeledgaard Opformering kunne fortsætte.

Det sure med det søde
Og så var der lige høsten oveni. Så aftalen med Niels Henrik Andersen blev, at tiden var inde til en føljeton-pause. Da vi så for to uger siden kontaktede vores faglige føljeton-vært igen, var det med en vis spænding: Havde læserne af Faglig Føljeton fra Egeledgaard Opformering læst den sidste artikel fra bedriften?

Det havde de ikke. Allerede da Niels Henrik Andersen under Effektivt Landbrugs første besøg på bedriften blev spurgt om, hvordan livet som opformeringsbesætningsejer var, fortalte han, at et fald i sundhedsstatus kunne medføre, at han »mistede alle kunder over en nat«. Denne risiko måtte man bare tage med, fortalte han.

Niels Henrik Andersen forklarer, at han er helt på det rene med også at indvi Effektivt Landbrugs læsere i begivenheder, som særligt udstiller, hvad det vil sige at være opformeringsbesætningsejer. Vi siger derfor ja tak, da han tilbyder, at vi fortsat kan følge bedriften.

Så her er beretningen om, hvor hurtigt en opformeringsbesætning med en stabil sundhedsstatus i 25 år pludselig kan gå til grunde: 

Forløb
I maj 2008 påviste nogle af de blodprøver, der hver måned tages hos Egeledgaard Opformering, PRRS i so-besætningen.

- På det tidspunkt var der ikke noget at se på dyrene. Så selv om jeg godt var klar over alvoren i situationen, kunne jeg alligevel ikke helt frigøre mig for den tanke, at det KUNNE jo være, at laboratoriet var kommet til at forbytte prøverne, fortæller Niels Henrik Andersen.

Få dage senere kontaktede laboratoriet ham igen. Der var med sikkerhed PRRS i besætningen, lød beskeden.

- Jeg var selvfølgelig klar over situationens alvor, og holdt et hurtigt møde med min dyrlæge og svinerådgiver. På mødet blev der stillet forskellige scenarier op, og jeg besluttede mig ret hurtigt for, at vi skulle forsøge fortsat at have grise. Vi bor i et svinetyndt område, og der er derfor gode chancer for, at en sanering kan betale sig. Og skulle vi alligevel sanere, så kunne det lige så godt være, så vi kunne fortsætte med opformering, fortæller Niels Henrik Andersen.

Ukendt årsag
Niels Henrik Andersen har ikke kunnet finde ud af, hvordan besætningen blev smittet med PRRS.

- Mest sandsynligt er smitten blevet ført med luften ind i stalden. Men vi kender ikke årsagen, siger Niels Henrik Andersen, der kan konstatere, at en enkelt svineejendom nær hans også er blevet smittet.  

PRRS-smitten på Egeledgaard Opformering bredte sig hurtigt. Da den blev konstateret, havde den allerede bredt sig til bedriftens to øvrige ejendomme med grise, heriblandt polte-afdelingen 500 meter væk. Smitteoverførslen er formentlig sket via de faste, ugentlige overførsler af grise mellem ejendommene, vurderer Niels Henrik Andersen.

Mildt udbrud
En måneds efter, at smitten var blevet konstateret, begyndte de første synlige tegn at vise sig.

- Der var mange dødfødte og svagfødte grise i kuldene, men så stabiliserede situationen sig. Efter et stykke tid brød det så ud i klimastaldene, hvor vi var nødt til at intensivere pasningen.

- Generelt har det dog heldigvis været et mildt udbrud. Vi har ikke slæbt døde grise ud i hobetal, som man ellers hører om, er sket i andre besætninger, fortæller Niels Henrik Andersen.

Niels Henrik Andersen har i samarbejde med sine rådgivere lavet en handlingsplan for, hvordan hans dyr skal drosles ned til nul og en ny besætning bygges op. Det har været et større puslespil at få til at gå op. Især har han brugt tid på afsætningen af smågrise til forskellige leverandører, der ville acceptere at få PRRS-dyr ind i besætningen. 

Alle søer på Egeledgaard Opformering blev slagtet - undtagen drægtige søer, der havde fire uger eller mindre til faring, hvilket er efter lovens forskrifter.

Niels Henrik Andersens strategi var selv at beholde alle grise over 60 kilo, mens han forsøgte at sælge de resterende bedst muligt. Han anslår i dag, at cirka 3000 dyr er røget til slagtning – eksklusiv søerne. Langt de fleste af sopoltene blev slagtet, fordi kun få svineproducenter ville købe dem.

Udfordringer
Finansieringen af bedriften var også en forhindring, der skulle overvindes. Det lykkedes at få tingene på plads efter nogle ugers usikkerhed, fortæller den sjællandske besætningsejer.

- Vi har omkostninger til både driftstab, sanering og opstart af ny besætning. Det er et voldsomt regnestykke på flere millioner af kroner, fortæller Niels Henrik Andersen, der gerne vil holde det præcise beløb for sig selv.

En anden svær forhindring var at finde nye avlsdyr. Af hensyn til stabiliteten i den nye besætning på Egeledgaard skal alle dyrene nemlig helst komme fra én og samme avlsbesætning, mener Niels Henrik Andersen. Den seneste tids mange saneringer landet over har imidlertid skabt knaphed på avlsdyr.

Friske avlsdyr
Det lykkedes dog at finde dyr til den ny besætning. Allerede i tirsdags ankom 200 sopolte, 22 uger gamle, fra avlsbedriften Kibsdal i Vendsyssel. I alt henter Niels Henrik Andersen 440 avlsdyr derfra.

En tredje overvejelse for Niels Henrik Andersen var at finde den rette saneringsstrategi.

- Én mulighed var at forsøge at minimere driftstabet ved at leje et tomt staldanlæg og »køre besætningen færdig«, mens vi gjorde rent herhjemme. Men da vi ikke kunne sælge avlsdyrene, var det ikke rentabelt, fortæller Niels Henrik Andersen, der i stedet valgte at holde besætningen hjemme.

I sidste uge startede hans medarbejdere Lisbeth Dahlgaard og Mike Sibbern med at vaske den karantænestald, hvor de nye polte nu går. I denne uge begyndte de at vaske sostaldene.

Liv i staldene
Den tredje medarbejder, der stod for løbestaldene, sagde op pr. 1. september, fordi han gerne ville tilbage til automekanikerbranchen, hvor han kom fra. I og med, at der ikke har været nogen løbninger i besætningen, passede det Niels Henrik Andersen godt.

Nu er der så kommet nye dyr, og det glæder naturligvis den sjællandske besætningsejer, der dog også indrømmer, at han først er rigtig glad den dag, han får de første faringer.

- Så kommer der liv i staldene igen. Det er lidt tomt og stille lige nu, konstaterer han.

Nervøse kunder
- Det hårdeste i hele forløbet var dog ventetiden, indtil vi kunne konstatere, at finansieringen var på plads. Det var også hårdt at opleve, så hurtigt skodderne gik ned, efter at PRRS’en blev konstateret. Kunderne ringede, fordi de – selvfølgelig – var nervøse for, om de dyr, de havde fået, var blevet smittet. Men heldigvis blev ingen af kundernes besætninger smittet, og min allernærmeste nabo, der har en svinebesætning, blev heller ikke ramt, konstaterer Niels Henrik Andersen.

Han havde i alt 12 kunder, før PRRS-smitten lukkede hans besætning. Hvor mange, der vender tilbage, er uvist.

- De fleste finder naturligvis andre leverandører. Men der er også nogle stykker, som siger, at de vender tilbage. Så jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til salget. Det skal nok gå, siger Niels Henrik Andersen.

Faren for en ny omgang med PRRS-smitte i besætningen er ikke noget, han tænker så meget på.

- Det ligger nok og lurer lidt mere i baghovedet end ellers. Men nu er tavlen blevet vasket ren, så skulle vi gerne kunne køre i mange år med den nye sundhedsstatus, siger han.

Positivt
Selv om det har været en hård sommer, er der dog én ting, som Niels Henrik Andersen har kunnet glæde sig over: Kornhøsten.

- Især høsten af hvede gik godt, selv om den trak noget ud. Vi vejede ikke hveden, men min vurdering er, at vi høstede over 10 ton pr. hektar, og det er aldrig før sket i min tid her på gården, siger han.