Mindre tørstoftab, bedre bevarelse af energi, større stabilitet og bedre smag. Det er årsagerne til, at Lars Stenbæk fra Lov ved Næstved har valgt at give naturen en hånd ved at bruge ensileringsmiddel i sin majs.

- Jeg var utilfreds med, at der var så meget spild i toppen af stakken, så det var værd at prøve. Sidste år har vi kun lagt ensileringsmiddel i de sidste to tredjedele af bunken, men i år tror jeg, vi vil prøve hele bunken og se, hvordan det går, fortæller han.

Lars Stenbæk har brugt midlet Sil-All Fireguard fra firmaet Alltech i sin majs, og resultaterne er bestemt ikke udeblevet, mener han.

Ikke noget svind
- Vi har haft mindre tørstoftab, vi har slet ikke noget svind på bunken i toppen og på siderne, siger han.

Mughæmmerne i Sil-All Fireguard var også en hovedårsag til, at han valgte at bruge ensileringsmiddel.

- Udtagningsprocessen er nemmere, der er ikke noget der rådner. Hvis der er mug i toppen, kan man jo fjerne det med en greb, men er der først en klump inde i stakken, så er det svært at sortere fra, når man læsser, fortæller han.

Færre biprodukter
Alltech’s administrerende direktør, Morten B. Hansen, lover ikke et totalt stop for tørstoftab, men fremhæver, at undersøgelser har vist et gennemsnitstab, der er cirka 4,5 procent mindre end uden ensileringsmiddel.

- Det er mælkesyren, der er ansvarlig for at køre pH-værdien ned i stakken. Ved at få et hurtigere pH-fald, end naturen kan klare selv, får vi mindre tab af tørstof, forklarer han.

Sil-All Fireguard indeholder tre stammer af homofermentative mælkesyrebakterier, enzymer og to mughæmmere, benzoat og sorbat.

- Homofermentative mælkesyrebakterier kan kun producere mælkesyre, hvor naturens bakterier også bruger noget af sukkeret til at producere eddikesyre og alkoholforbindelser, CO2, vand og varme. Vi minimerer dannelsen af de uønskede biprodukter, for eksempel eddikesyren, der giver en dårlig smag. Derfor får man også en mere velsmagende ensilage, fortæller Morten B. Hansen og fortsætter:

- Mughæmmerne giver bedre stabilitet og bremser bakteriernes opformering. Det giver landmændene tre-fem dage mere efter åbningen til at komme frem i stakken, inden problemerne begynder at komme. Det holder desuden ensilagen kold, så der ikke forsvinder energi og næringsværdi i en opvarmningsproces.

Landmandens ansvar
Ensileringsmidler kan dog ikke udvirke mirakler, fremhæver han. Landmanden har stadig et ansvar.

- Hvis man lægger noget skidt ind i sin stak, så vil det stadig være noget skidt, der ligger der, når man åbner stakken, uanset om man har brugt ensileringsmiddel. Vi er ude i situationer hvert år, hvor vi anbefaler folk ikke at bruge produkterne, fordi der er andre ting, der først og fremmest kan forbedres. Det er et redskab, der går i tråd med landmandens management. Det er ikke en erstatning for god management.

Danske landmænd ligger stadig langt bagefter kollegerne i nabolandende, når det gælder brug af ensileringsmidler. I England, Sverige og Tyskland behandles mellem 40 og 50 procent af alt grovfoder, mens det herhjemme kun er omkring 25 procent.

- Det er steget meget de sidste tre sæsoner, hvilket delvist hænger sammen med, at priserne på alternativt grovfoder er steget voldsomt. Hvis landmanden kan få mere ud af sit eget grovfoder, skal han måske ikke supplere så meget, forklarer Morten B. Hansen, der er godt tilfreds med salget af Sil-All Fireguard.

- Vi har i år oplevet en meget høj grad af gensalg. På Sjælland og øerne har gensalget været 100 procent, og det er jo den bedste anbefaling vi kan få.