MINDRE MEL: Brødhvededyrkningen i Danmark fortsætter sin tilbagegang. Dags dato er der kun søgt til knapt 29.000 hektar ud af kvotens 50.000 hektar.
På landscentret sidder specialkonsulent Morten Haastrup og venter på ansøgninger om ekstra kvælstoftildeling til brødhvededyrkning.
Mens hele N-kvoten til dyrkning af 50.000 hektar brødhvede ved ordningens start blev udsolgt på åbningsdagen for modtagelse af ansøgninger om at få del i den ekstra brødhvedenorm, går det langsommere nu. Onsdag i denne uge var der kun modtaget ansøgninger til 28.874,4 hektar.
- Folk kan jo søge så længe, der er plads til det i kvoten, i princippet helt indtil de skal indsende deres skemaer i vinter. Men det ændrer ikke ved, at tendensen er en dalende interesse for brødhvededyrkning, siger specialkonsulent Morten Haastrup, Landscentret, Planteproduktion, hvorfra brødhvedekvoten administreres.
Sidste år blev der tildelt ekstra N-kvote til dyrkning af cirka 41.000 hektar brødhvede i Danmark.
Merpris for lille
Om årsagerne til den dalende interesse for brødhvededyrkning peger Morten Haastrup på de fordoblede kvælstofpriser, den ekstra transport og så de lidt lavere udbytter, brødhvedesorterne yder.
- De 15 kroner ekstra, man hidtil har opnået for brødhveden, dækker åbenbart ikke de ekstra omkostninger, når planteavleren laver sin beregning på den enkelte ejendom. Der er jo en risiko for at brødhveden ikke opfylder kravene hvert år, og det indregner landmanden også i sine betragtninger, vurderer Morten Haastrup.
Større risici
Hos DLG tager underdirektør Bent Nissen ansøgningerne om N-tillægget til brødhvede som en præcis indikation for interessen for at dyrke brødhvede hos planteavlerne, idet det er et krav, at der skal foreligge en kontrakt på kornet, før man kan søge tillægget.
- Vi ville gerne tegne kontrakt med flere brødhvededyrkere og mener egentligt, vi har haft et godt tilbud til planteavleren. For eksempel med sorten Tuareg, som giver et godt udbytte. Hvis man regner det hele igennem, kan det faktisk godt konkurrere med foderhvededyrkning under mange situationer, mener Bent Nissen.
- Men jeg tror, den manglende interesse for brødhvededyrkning skyldes en fornemmelse af større risici. Foderhvede kan ikke kasseres på grund af protein eller faldtallet. Desuden vil nogle betragte det som en ulempe, at man ikke kan stråforkorte eller sprøjte med Roundup før høst.