Det 18 mand store Miljøklagenævn har, langt om længe vil de fleste nok mene, fået tilført flere resurser. Per 1. oktober tiltræder de sidste af i alt syv nye ansættelser. Dermed kan nævnet komme i gang med at arbejde sig ind i den pukkel af sager, som er opbygget siden den nye miljøgodkendelseslov trådte i kraft for godt halvandet år siden.

Miljøklagetnævnets langsomme sagsbehandlingstid er, siger flere landboforeninger, en flaskehals i systemet, som forhindrer den harmonisering af processen omkring miljøgodkendelserne, som er nødvendigt for at få sat tempoet i vejret. Alle involverede parter venter på de af nævnets afgørelser, som har principiel karakter. De afgørelse skal nemlig udgøre retningslinjerne for, hvordan ansøgningerne udarbejdes i foreningerne og bearbejdes i kommunerne.

Den prop i systemet, som Miljøklagenævnet er, er med andre ord med til at forhindre landmændenes ventetid i at blive bragt ned på et acceptabelt niveau.

Enslydende kritik
Fra landboforeninger i hele landet lyder der en nogenlunde enslydende kritik af sagsbehandlingen i Miljøklagenævnet:

- Vi mangler i den grad principielle afgørelser fra miljøklagenævnet. Selvom kommunerne er i gang, er det et væsentligt element, som mangler, udtrykker Søren Thomasen, formand for Patriotisk Selskab, den kritik som lyder fra det meste af landet.

Han mener, at de manglende retningslinjer gør, at kommunerne ser sig tvunget til at lave »worst case-betragtninger«, af frygt for at nævnets afgørelser kommer til at være i konflikt med deres afgørelser.

- Kommunerne har lidt sent opdaget, hvor stor en opgave, det her er. Det er det samme i Miljløklagetnævnet, tror jeg, siger formanden videre.

- Det er tankevækkende, at de har brugt så lang tid, som de har arbejdet i forhold til resultaterne, siger Søren Thomasen, og fortsætter,

- Det er et problem for retssikkerheden, for der kan gå år, før landmanden ved, om han er købt eller solgt.

Flere ressourcer
Med syv nye ansættelser i Miljøklagenævnet, er den undervurdering forhåbentligt være på vej til at blive løst nu.

Formand for Miljøklagenævnet, Gorm Møller, kan godt forstå at landmænd, kommuner og landboforeninger er frustrerede. Han er selv enig i, at sagsbehandlingstiden er alt for lang, men det er, fortæller han, et spørgsmål om, at der er flere sager end nævnet har ressourcer til at håndtere.

- Den gode side er, at den bevilligende myndighed har besluttet at tilføre flere ressourcer i form af syv ekstra årsværk. Det er en betydelig forøgelse af medarbejderstaben, siger han.

Når de sidste nyansatte tiltræder per 1. oktober følger en indkøringsfase, som selvfølgelig også vil påvirke arbejdsgangen hos de nuværende ansatte i nævnet. Men herefter skulle det begynde at gå hurtigere.

- Det er vanskeligt at give et præcist svar på, hvor lang tid det kommer til at tage (sagsbehandlingen, red.), men under et år er minimum, siger Gorm Møller.

Der ligger i øjeblikket 260 sager i Miljøklagenævnet, og den pukkel skal først arbejdes væk, før landmændene vil kunne mærke en forskel.