- Ærter er en spilleafgrøde. Der er lidt poker i den, siger Hans Mahler og forklarer, at høsten er afgørende, og at man ikke ved om afgrøden er lykkedes, før den ligger i siloen.

Hans Mahler, der driver Bjørnholm Gods nær Tirstrup på Djursland, har avlet ærter siden midt i 1980’erne og dyrker normalt 20 – 30 hektar i fremavl til DLG. I år har han 20,7 hektar med sorten Exclusive, der er en halvbladløs type, har gule frø og får gode karakterer for afgrødehøjde ved høst.

Ærterne var først modne midt i sidste uge, og søndag eftermiddag lykkedes det at mejetærske dem.

- Spireevnen skal være god, så det er vigtigt med en skånsom behandling, forklarer Hans Mahler.

52 tønder ærter
- Udbyttet ligger normalt omkring 45 – 50 hektokilo pr. hektar, og i år høstede vi knap 52 hektokilo pr. hektar med en vandprocent på 17,1. Så jeg er godt tilfreds, siger han.

- De sidste to-tre år har markærter taget et spring opad, prismæssigt set, så økonomien i ærtedyrkning er også blevet bedre. Jeg ville også dyrke ærter, selv om der ikke var mulighed for at få en fremavlskontrakt. Jeg er glad for afgrøden og skal nok få dem afsat, fastslår han og tilføjer, at som forfrugt til hvede, er vinterraps lidt bedre end ærter, men til gengæld går ærterødderne ikke ned i drænrørene.

Men Hans Mahler tror ikke, at ærtearealet vil vokse væsentlig i den overskuelige fremtid.

Syv år mellem ærter
- Ærter står bedst på en mild, varm muldjord – på mellemjorde som JB 3 – 4. Men vandforsyningen skal være i orden. Hvis de mangler vand i blomstringsfasen, bliver det til noget skrammel. I år er de vandet to gange, ellers ville det slet ikke være lykkedes. Ærter har næsten lige så meget brug for vand som kartofler, fortæller den erfarne ærteavler, som kender et eksempel på en ærteafgrøde på uvandet sandjord i 2008, hvor udbyttet var nede på 5 hektokilo pr. hektar.

For at opretholde udbytteniveauet og undgå sædskiftesygdomme tilstræber Hans Mahler at have syv år mellem ærter.

- Jeg foretrækker at efterårspløje forud for ærter. Det giver jorden mulighed for at falde sammen om vinteren, så der er kapillærvirkning næste sæson, hvilket er vigtigt både af hensyn til fremspiring og det øverlige rodnet. Hvis ærter mister vandet en gang, er det slut. Vi pløjer oftest sidst i oktober eller i november, men føret skal selvfølgelig være i orden, understreger han.

Såbedet er vigtigt
- Ærter stiller krav til såbedet. Det skal være et rigtigt godt og bekvemt såbed, og ærterne skal ikke sås for dybt, betoner han.

Hans Mahler har gode erfaringer med at så i 4,5 – 5 centimeters dybde, og såningen foregår med en Väderstad Rapid.

- Vi har kørt med den i mange år, og er rigtig glade for den, tilføjer han.

Udsædsmængden er 230 kilo pr. hektar.

Ærter skal helst tromles efter såning, og det er Hans Mahlers erfaring, at det er bedst at vente to-tre dage efter såningen.

- Jorden må gerne være tør i overfladen, før der tromles, så er der mindst risiko for at lave skade på ærterne, lyder forklaringen.

Usædvanlig mange lus
Selv om fosfor- og kalitallene ligger fornuftigt, tilføres der 500 kilo NPK 0-4-21 pr. hektar.

Ukrudtet kontrolleres med splitsprøjtning, der udføres med 10 – 14 dages mellemrum.

I år har problemet med lus været exceptionel stor.

- Det har været nødvendigt at sprøjte to gange mod lus i juni, og det har jeg aldrig prøvet før, pointerer Hans Mahler.

Sæt hælene i
- Det er svært at nedbringe behandlingsindekset, når en afgrøde er truet, som ærterne har været i år. Jeg synes, at vore organisationer løber for meget med politikerne i denne sag, og jeg kunne godt tænke mig, at landbrugsorganisationerne i stedet ville sætte hælene i, understreger han.

Ærterne er også sprøjtet mod bladrandbiller, og den fjerde juli er de behandlet mod viklere med Mavrik. Fordi det er til fremavl, sprøjtes også mod svampe med Signum.

I år er afgrøden modnet godt af, og derfor har der ikke været behov for at nedvisne med Reglone.

Rettidseffekt er vigtigt
- Ærter er meget besværlige at mejetærske, hvis ikke de er helt tørre. Der skal helst være sol og vind, siger Hans Mahler, der har stor kapacitet med to potente maskiner.

- Claas Lexion 580 er en »rigtig mejetærsker«, og rettidseffekten skal man ikke kimse af, slår han fast.

Bjørnholm Gods udfører også nogle høstopgaver for andre landmænd, når det kan indpasses.

Bedste høst nogensinde
- Generelt er jeg meget forundret over udbytterne. Det er kommet helt bag på mig, at niveauet ender med at blive så højt på vore arealer efter så tør en sommer. Og med alle forbehold, så ser det ud til at blive den bedste høst nogensinde, konkluderer Hans Mahler og tilføjer, at det også er en af de vådeste og at tørringsomkostningerne bliver store.

De 26 hektar Tommy brødhvede gav knap 94 hektokilo pr. hektar, med et faldtal på 285, et proteinindhold på 12,6 og en rumvægt 83,7.

- Vi er halvt færdige med foderhveden. Sorten er Ambition, og den er vandet tre gange, siger planteavleren, som nu har set enkelte grønne spirer i aksene. Udbyttet svinger mellem 93 hektokilo pr. hektar på uvandet jord og op til 105 hektokilo på de vandede marker.

I vinterraps var udbyttet 51 hektokilo færdigvare pr. hektar i de vandede marker og 45 hektokilo på de uvandede.

Rådgivning med stort drive
- Som rådgivere bruger jeg dels chefkonsulent Jørgen Flensborg fra Djurslands Landboforening, og dels Jakob Skodborg Jensen fra BASF, som har et stort drive og – ved at han også har sit eget landbrug – også har meget fokus på, at der skal gøres en målrettet indsats, så der tjenes penge, udtaler Hans Mahler, som er godt tilfreds med at benytte sig af to forskellige konsulenter, selv om rådene, han får, oftest er enslydende.

Hans Mahler ser også fordele ved den nedbør, der har generet høsten.

- Regnen bløder pløjelaget op, så vi kan komme i jorden, og næste afgrøde ville blive uhyggeligt dyrt i sliddele, hvis ikke vi havde fået noget nedbør, pointerer han.