Organisation kæmper mod danske særregler: - Er der da slet ikke en voksen til stede?
Brancheorganisationen FødevareDanmark advarer om, at vej-, emballage- og CO2-afgifter udvander landbrugsproduktionen, ligesom man nu også opfordrer til at forenkle forordningen om afskovningsfrie produkter.
- Det er helt oplagt for os at benytte lejligheden til at sige tillykke med formandskabet og samtidig råbe vagt i gevær overfor politikerne, lyder det fra FødevareDanmarks direktør Leif Wilson Laustsen, som er kritisk overfor mange af tiltagene rettet mod landbrugsproduktionen i Danmark. Fotos: Christian Ingemann
Det danske EU-formandskab her i andet halvår af 2025 har givet ekstra arbejde for de ansatte i kontormiljøet på Poppelvej 83 i Odense.
I forvejen kæmper FødevareDanmark – en brancheorganisation bestående af blandt andre slagtermestre, bagerbutikker, fiskehandlere, ostehandlere, små og mellemstore virksomheder indenfor fødevaresektoren, forædlingsvirksomheder samt slagterier/slagterhuse i Danmark – en daglig kamp for at overbevise politikerne om at lave regler, der gør det mindre besværligt at producere fødevarer i Danmark. Den danske styring af processerne i ministerrådet i Bruxelles har imidlertid sat turbo på arbejdet, fordi der pludselig er kortere vej til magtfulde beslutningstagere.
- Det er helt oplagt for os at benytte lejligheden til at sige tillykke med formandskabet og samtidig råbe vagt i gevær overfor politikerne – og ikke mindst det danske formandskab – i forhold til at afkræve EU et svar på, om det er i orden på nationalt plan at lave særregler, der er med til at udvande og ødelægge det danske landbrug. Ja, man fristes indimellem til at spørge, om der da slet ikke er en voksen til stede, lyder det fra Leif Wilson Laustsen, direktør for FødevareDanmark.
Her taler han både om for eksempel den CO2-afgift, der er på vej takket være aftalen om Den Grønne Trepart. Men også om den allerede eksisterende og ret så konkurrenceforvridende vejafgift. Samt den kommende emballageafgift, der denne sommer fik et samlet fødevareerhverv til at gå på barrikaderne.
Forenkling ønskes af hensyn til især mindre virksomheder
Helt konkret er endnu et element i spil i forhold til at påvirke EU-processerne, mens danske politikere og embedsmænd sidder for bordenden i EU-land: FødevareDanmark har netop i et officielt brev opfordret det danske EU-formandskab til at forenkle EUDR – EU’s forordning om afskovningsfrie produkter – til gavn for små og mellemstore virksomheder i fødevarebranchen.
- Under det danske EU-formandskab har vi en enestående mulighed for at påvirke implementeringen og udformningen af forordningen, forklarer Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark støtter fuldt ud formålet med EUDR: At forhindre afskovning samt at sikre overholdelse af menneskerettighederne. Men implementeringen af reglerne, særligt på oksekødsområdet, pålægger især mindre virksomheder en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, som de i praksis ikke har mulighed for at løfte. Problemet er således overimplementering af de administrative krav, og brancheorganisationen med hjemsted i den fynske hovedstad har derfor konkrete forslag til en markant forenkling og effektivisering, hvormed de små og mellemstore virksomheder kan beskyttes mod unødige byrder, og så der kan sikres både proportionalitet og retssikkerhed i implementeringen.
Godt og vel 600 medlemmer har brancheorganisationen med domicil i Odense. Det er blandt andet slagtermestre, fiskehandlere samt oste- og delikatesseforretninger.
Som reglerne står nu, kræver EUDR, at hver eneste aktør i værdikæden – fra landmand til slagterbutik – indhenter, dokumenterer og indberetter en såkaldt Due Diligence-erklæring for hvert parti, og hver gang det ændrer toldkode. FødevareDanmark foreslår, at der kun skal kræves én Due Diligence-erklæring per råvareparti ved første indførsel til EU-markedet, og at man herefter frit kan omsætte og forarbejde varen i hele EU.
Bred vifte indenfor fødevarer
FødevareDanmark fik sit navn i 2015 og udspringer af Danske Slagtermestres Landsforening. I dag udgør slagterbutikkerne dog kun omkring en tredjedel af de godt og vel 600 medlemmer i brancheorganisationen, der også udgiver blade som Fødevaremagasinet, We Meat, Ostehandleren og Fisk.
- Vi lever af fødevarer her i Danmark, og det er en evig kamp at få lov til at blive ved med det, som direktør Leif Wilson Laustsen formulerer det.
Han understreger, at det ikke bare handler om at forsvare de erhvervsdrivende i fødevareuniverset men også om at tale både forbrugernes og landdistrikternes sag. Hr. og fru Danmark kommer således i sidste ende til at betale for de ekstra byrder, der pålægges erhvervet – og ude på landet rammer eksempelvis CO2-afgiften mange andre aktører end fødevareproducenterne:
- Hvis antallet af slagtninger falder på de mindre slagterier i landdistrikterne, forsvinder følgeerhverv som smeden og vognmanden – men det kommer ligeledes til at gå udover købmanden, skolen og huspriserne. Det handler om fremtiden på landet. Den danske regering, der nu agerer EU-formand, samt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er da nødt til at forholde sig til det groteske faktum, at vi utroligt nok ikke må lægge afgift på importeret kød udefra her i Danmark, men vi må gerne afgiftsbelægge vores eget kød. Og hvor er forståelsen for, at vi herhjemme huser langt mindre end en tusindedel af verdens kvæg, og at vores egne køer samtidig udleder langt mindre metan end de andres? Hvem husker at nævne, at hvis vi fjerner kødet, fjerner vi altså også mælken – i debatten glemmer man jo netop, at kødet er et biprodukt, forklarer Leif Wilson Laustsen.
Belært af historikken
Direktøren kender godt argumenterne om, at den foreslåede CO2-afgift på dansk landbrug kun skal ses som en trussel mod de fødevareproducenter, der nægter at omstille sig. At landmænd, som tager de rette skridt mod grøn omstilling og reduceret CO2-udledning, jo slet ikke kommer til at betale nogen afgift overhovedet. Leif Wilson Laustsen giver bare ikke meget for påstanden:
- Misforstå mig ikke: Jeg håber virkelig, det lykkes alle landmænd at undgå den afgift med diverse tiltag hjemme på bedriften. Men jeg er nok ikke den eneste, der tvivler. Det er værd at erindre, at da vejafgiften blev indført, blev det sagt, at det ikke handlede om afgiften men om at få vognmandsfirmaerne til at skifte til ellastbiler. Og hvad er virkeligheden så, efter at afgiften er kommet? At der er store praktiske udfordringer med overhovedet at lade lastbilerne, fortæller direktøren.
FødevareDanmark har udviklet sig til et talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker af næsten enhver slags indenfor fødevareområdet. Paraplyorganisationen arbejder for, at det skal være enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i Danmark.
- Det handler også om så meget andet og mere end bare fødevareproduktion og livet på landet, selv om det bestemt er vigtigt nok. Jeg savner for eksempel en debat om arbejdsforhold, hvis vi skal til at importere kød fra lande langt væk herfra. Fagbevægelsen er jo med i den grønne trepart, men dén vinkel har vi ikke hørt så meget om. Og hvad med dyrevelfærden – har de mon helt styr på, hvad der foregår i de sydeuropæiske lande, hvis vi sammenligner med danske forhold? Jeg har kæmpe respekt for forbrugerne – men min erfaring er, at mange siger ét og gør noget andet, når det handler om for eksempel indkøbsmønstre. Danske fødevarepriser er i forvejen de højeste i hele verden, mad til 1.000 kroner i Frankrig koster 1.440 kroner i Danmark, og dén tendens bør ikke forværres med yderligere afgifter. Der er utroligt mange ubesvarede spørgsmål, som jeg også håber, at man vil søge et svar på, når den næste europæiske landbrugsreform skal forhandles her i efteråret. En kendsgerning er det i hvert fald, at vi i Danmark går så meget mere op i klimaet end samtlige andre lande, at vi er godt og grundigt ved at ødelægge det for os selv, mener Leif Wilson Laustsen.
