Succes med discountdyrkning
TILFREDS: Lavere forbrug af tid og diesel, bedre jordstruktur, god rodudvikling, bedre vandforsyning, ingen sandflugt og uændret udbytteniveau.
Henrik Kjær i Velling ved Ringkøbing begyndte med discountdyrkning i korn for seks år siden og anvender konceptet i både vinterhvede og vårbyg.
- Jeg sparer tid, der er et væsentligt lavere dieselforbrug, og jorden er også bedre til at holde på fugtigheden, så der er mere vand til rådighed for planterne. Det er væsentlig i et tørt forår og sommer som 2008. I år er der – efter tre vandinger – for eksempel ingen grønskud, forklarer Henrik Kjær.
- Et andet resultat af den minimale jordbehandling er, at vi undgår sandflugt, fordi stubresterne bevares i overfladen. Endelig er der en god jordstruktur, som sikrer en god rodudvikling, tilføjer han.
Henrik Kjær mener, at han udbyttemæssigt set holder niveauet.
Sundt sædskifte
- Jeg har heller ikke de store problemer med ukrudt. Der kan måske komme en tidselkoloni, men så gør vi noget ved det. Det største problem, jeg har, er nok de milde vintre, der øger problemet med spildkartofler, som overlever vinteren, erkender han.
Der er fire afgrøder i sædskiftet, og rækkefølgen er kartofler, derefter vinterhvede, så vårbyg med udlæg af græsfrø og endelig rajgræs til frø.
- Jeg har samarbejdet med en svineproducent i mange år om at bytte jord, og det giver mig mulighed for at have sunde forfrugter. En gang i mellem lykkes det også at få jomfrujord til kartoflerne, fortæller Henrik Kjær, som oplever, at reduceret jordbearbejdning breder sig på landsplan.
Selvbygget såsæt
Henrik Kjær har selv bygget det tre meter brede maskinsæt, der er det vigtigste redskab. Den er sammensat af en DynaDrive med to rækker tandvalsere forrest, derefter en Dublet Record Kulti-Seeder med skiveskær, og bagerst sidder en frøsåkasse.
- DynaDrive redskabet, der er 15 år gammel, er en fantastisk maskine. Jeg er især glad for den til hvede efter kartofler, fordi den kan håndtere kartoffeltop. Det er også kartoffeltoppen, der er årsagen til, at jeg kører med skiveskær på såmaskinen, fortæller han.
Ploven tages dog i anvendelse, når frøgræsset skal lægges om.
Starter senere
Discountkonceptet er mest tydeligt på jordbearbejdningssiden. Hvad gødning angår, følges de generelle normer med cirka 25 ton svinegylle pr. hektar og derefter handelsgødning op til loftet. Mangan efter behov og bekæmpelse af ukrudt og svampe foretages efter Planteværn Online.
- Det er vigtigt, at man om foråret venter, til jorden er klar. Jorden skal være tjenlig, før man går i gang med såningen, og derfor starter jeg ofte lidt senere end andre, siger Henrik Kjær.
Udsædsmængde i vårbyg justeres til 250 planter pr. kvadratmeter, og i vinterhvede tilstræbes 300 til 400 planter pr. kvadratmeter afhængig af såtidspunkt.
- Kartoflerne skal først tages op, og jeg tør godt så hvede sidst i oktober, forudsat at såbedet er i orden, fortæller Henrik Kjær, som har siddet i planteavlsudvalget i Vestjysk Landboforening i cirka syv år.
2008-udbytter over gennemsnit
Normaludbyttet i vårbyg er 55 – 60 hektokilo pr. hektar.
- Jeg kan ikke klage over byggen i år. Man skal være forsigtig med at høste med øjnene, men jeg forventer 60 hektokilo pr. hektar. Maltbyggen har busket sig pænt, der er mange skud, og jeg tror heller ikke, at der bliver problemer med proteinprocenten, vurderer Henrik Kjær.
Hvede kommer også over gennemsnittet.
- Sådan kan en hvedemark se ud, selv om den eneste behandling er en overkørsel med mit såsæt efter kartoffelhøsten. Det eneste, der er sket efter kartoffeloptagningen er direkte såning, understreger han stående i hvedemarken.
- Den ser rimelig godt ud og kommer over 80 hektokilo pr. hektar, siger han.
I vinterhvede er normaludbyttet på gården 70 – 75 hektokilo pr. hektar.
Kemisiden får en tand mere
- De høje kornpriser får mig egentlig ikke til at ændre på systemet eller tage ploven i anvendelse. Jeg kan ikke gøre det bedre, end jeg gør nu, pointerer Henrik Kjær, og tilføjer, at han nok har givet den en tand mere på kemisiden efter, at kornpriserne er steget.
- Jeg prøvede at høste hvede den 29. juli, men der var 20 procent vand, og det var ikke modent. Nu er hveden moden, byggen er også klar, og jeg venter bare på godt vejr, siger Henrik Kjær, der har været forsøgsvært for Landsforsøgenes Discountdyrkning af Vårbyg i tre år.







































