Randzoner giver panderynker
POLITISKE TÆSK: De Konservative vil bruge pisk for at få flere randzoner, men landmænd fraviger ordningen om randzoner, fordi den er for kompliceret og uøkonomisk.
Det trækker igen op til uvejr på landbrugets politiske scene. Behandlingsindekset er stadig for højt, mens der er for få hektarer til randzoner i forhold til de indgåede aftaler.
De Konservative har meldt ud, at de er parat til at droppe de frivillige ordninger og indføre tvang.
- Det går ud over den enkelte borger og miljøet, at de randzoner ikke bliver udlagt som aftalt. Derfor må vi bruge andre politiske redskaber, siger Per Ørum Jørgensen (K).
Bureaukratisk og urentabel
Ifølge viceformand Svend Eriksen fra landboforeningen Gefion er landmændene ikke imod randzoner, og mange har dem også, selv om de ikke er registreret - fordi randzonerne er etablerede, før den nye ordning kom i gang. Problemet med den nye er, at den i praksis opleves som uoverskuelig og bureaukratisk.
- Ordningen er så vidt god nok, men der er for meget besvær, når den skal omsættes til virkelighed, siger han.
Hvis planen alligevel gennemføres, kan det medføre konsekvenser, som landmanden oplever som urentabel drift og utidig indblanding.
- Mange fraviger det, fordi det er for kompliceret med kvælstof og efterafgrøder. Hvis de opretter randzoner, udløser det 10 procent mere kvælstof, men det betyder så, at de skal så flere efterafgrøder, så vidt jeg er orienteret, siger Svend Eriksen.
Vil så om efteråret
Mange landmænd er ikke meget for at så om foråret frem for efteråret.
- Vårafgrøderne har stået meget ringe de senere år, og derfor holder aftalen ikke altid, når den skal fra papiret og ud på den enkelte bedrift, siger den sjællandske viceformand.
Per Jensen, planteavlskonsulent i Gefion, kan supplere med, at regnskabet ikke falder i landmandens favør, hvis de laver en beregning på oprettelse af randzoner.
- Områderne skal holdes, selv om det ikke dyrkes, og det koster brændstof, som også er steget. Plus indtægtstabet. Så regnskabet bliver negativt, påpeger han.
Udredning til efteråret
Michael Brockenhuus-Schack, viceformand i Dansk Landbrug, er klar over, at nogle landmænd ikke finder ordningen tilstrækkelig attraktiv.
- Hvis ordningen ikke er en succes, må vi forsøge at få den justeret. Til efteråret kommer udredningen, hvor vi konkret kan se, hvor mange randzoner, der er oprettet og hvor meget potentialet, der er i den.
- Fremadrettet må vi så se på, hvordan ordningen kan skrues sammen, så både landmænd og myndigheder bliver tilfredse, siger viceformanden for Dansk Landbrug.