Forhandlere skal få RTK-nettet i gang

(EFFEKTIVT LANDBRUG) Det bliver Case IH’s 16 forhandlere, der skal medvirke til at få RKT-nettet i funktion over hele landet.

- Vi skal have den første medarbejder på kursus i næste uge og så skal vi hjælpe til med at finde egnede lokaliteter, hvor der kan placeres basestationer til det landsdækkende RTK-net, fortæller en begejstret Case IH forhandler efter at være blevet en del af den amerikanske koncerns danske satsning.

Indehaver af Nic Nielsen A/S i Aulum og Case IH forhandler, Carsten Nielsen, glæder sig sammen med sine knapt 30 medarbejdere til den opgave, som han i sidste uge fik overdraget.

- Jeg har allerede en kunde, der skal have det nye AFS system på sin nye Axial Flow 9010 mejetærsker. Derfor håber jeg, at det kommer til at gå hurtigt med at få monteret de mange referencestationer rundt omkring i landet, siger han.

Ifølge marketing manager Lars Frederik Henningsen fra Case IH vil de første 10 referencestationer være i drift i midten af august.

Carsten Nielsen fra Nic Nielsen A/S er sikker på, at han snart vil få en del flere kunder til at investere i det nye system og dermed gøre brug af det eksklusive RTK-net, som de 16 Case IH forhandlere i Danmark nu skal medvirke til at etablere.

- Det er jo noget billigere end de øvrige systemer med nøjagtigheder ned til 2,5 centimeter. Her får kunden adgang til at bruge systemet gratis det første år, og derefter er betalingen 6.000 kroner pr. år for en enhed og 11.000 kroner for to eller flere, argumenterer han.

Carsten Nielsen og hans forhandlerkolleger får dog central støtte i implementeringen af det nye præcisionsværktøj til GPS styring i marken.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug tirsdag 17. juni.

Læs også