Køber man jord, skal man sørge for at tjekke, om man nu også reelt kommer til at eje al jorden. Gamle regler om hævd betyder nemlig, at naboen kan overtage jorden, hvis der i over 20 år eksempelvis er pløjet op til et andet skel end det oprindelige.

Svend Tribler, Brovst, har oplevet, at naboen pludselig gjorde krav på 2.000 kvadratmeter af hans jord. Da han herefter anlagde sag mod naboen ved retten i Hjørring, afgjorde dommeren, at naboen havde jorden.

- Jeg er meget overrasket. Jeg troede ikke, at det kunne lade sig gøre, siger Svend Tribler, der foruden jordtabet blev pålagt at betale sagens omkostninger på 18.500 kroner.

Sagen startede i 1996, hvor Svend Triblers ægtefælle købte en ejendom med et stykke jord til. Sælgeren af ejendommen var i tvivl om, hvor skellet præcist løb i en uopdyrket mark. Svend Tribler, der har taget en eksamen i landmåling, målte sig imidlertid selv frem til et skelforløb ved hjælp af matrikelkortet og et fast skelpunkt.

Men i 2005 fandt Svend Tribler ud af, at en række selvsåede træer var blevet fældet på arealet. Det viste sig, at naboen opfattede arealet som en del af sin jord. Svend Tribler fandt ud af, at jordstykket var blevet brugt som brak lige siden 1996, og at naboen havde fældet træerne i brakmarken for at opfylde en bestemmelse om, at der ikke må være høje træer i brakmarker.

De to naboer blev herefter enige om at få en landmåler til at måle arealet op for at få afgjort, hvor skellet gik. Opmålingen faldt ud til Svend Triblers fordel.

Men naboen mente nu, at han havde vundet hævd på jorden og derfor kunne gøre brug af den som ejer. Svend Tribler og hans ægtefælle mente derimod, at de havde købt jorden i 1996 og derfor ejede den. De anlagde derfor sag mod naboen for at få ham til at anerkende, at han uberettiget gjorde brug af arealet som ejer.

Naboen Henrik Jensen havde indkaldt en række naboer som vidner. I modsætning til Svend Tribler, der mente, at skelgrænsen løb 25 meter fra en skovgrænse, fortalte naboerne, at jorden før braklægningen var blevet drevet helt indtil skovgrænsen i mange år.

Disse vidneudsagn viste sig at blive afgørende for sagens udfald. Dommeren vurderede nemlig, at arealet landbrugsmæssigt havde været dyrket og benyttet helt ind til skovgrænsen uafbrudt i mindst 20 år. Derfor har naboen »vundet ejendomshævd« på jorden, som det hedder. I den forbindelse er det uden betydning, at naboen først købte det omstridte jordstykke i 2001.

Samtidig lagde dommeren vægt på, at Svend Tribler fra starten vidste, at der var usikkerhed om, hvor skellet gik. Retten fastslog også – ud fra et besøg på arealet – at skovgrænsen udgør »en naturlig og entydig grænse«, og at arealet fremtræder »klart« som sammenhængende med naboens jord.

Endelig lægger retten til grund, at arealet i 1996 »tydeligt må have båret præg af« at have været dyrket sammen med naboens jord, og at det lige siden har været vedligeholdt i sammenhæng med naboens øvrige jord. Dommeren mente derfor, at Svend Tribler og hans ægtefælle allerede inden de købte ejendommen måtte have været klar over, at arealet blev dyrket sammen med naboens øvrige jord.

Normalt har man efter købet af en jordparcel to år til at gøre sin ret gældende, hvis der er tvivl om, hvor en skelgrænse går. Men Svend Tribler fastholder, at han aldrig har været i tvivl om skelgrænsen.

- Der var små træer på stykket, da vi købte det, og vi så aldrig nogen mennesker eller aktivitet på stykket før 2005, hvor træerne blev fældet. Derfor har vi ikke haft nogen mulighed for at bemærke, at stykket blev brugt af naboen, og at det for mange år siden måske har været dyrket helt indtil skovgrænsen, siger han, og tilføjer:

- I rettens begrundelse nævnes, at Henrik Jensen har rådet over arealet via braklægning og vedligeholdelse. Det er direkte forkert. Jorden har ikke været rørt i min ejertid, hvilket de tre meter høje træer på jorden beviste. Henrik Jensen kan kun have anført sine egne kvadratmeter jord på EU-ansøgningen til braklægning.

Svend Tribler understreger, at han hele tiden har været i god tro. Derfor har han nu anket dommen til Vestre Landsret.

- Det store spørgsmål er: Hvad har vi gjort forkert? Kan en dommer virkelig gå imod grundloven, som siger, at ejendomsretten er ukrænkelig? Og hvad er grunden egentlig til, at dommeren skal forære Henrik Jensen vores jord? Han har jo ikke særlig brug for det. Disse spørgsmål vil vi gerne have svar på, siger Svend Tribler.

Han har afvist et tilbud fra landsretten om at indlede forligsforhandlinger med naboen.

- Det ville ikke være rigtigt at indgå forlig. Enten har vi jordstykket, eller også har vi det ikke.

På baggrund af sagen mener Svend Tribler, at hævdreglerne, der stammer fra 1683, trænger til at blive revideret. Og han opfordrer alle, der køber jord, til at finde ud af, om naboer kan vinde hævd på noget af jorden.

- Sørg for, at både du og naboen ikke er i tvivl om, hvor grænsen går. Ellers risikerer du at miste jord, lyder rådet fra Svend Tribler.

Læs hele indslaget om ledelse og økonomi i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 14. juni.