Mange engområder er helt uudnyttede og derfor truet af tilgroning. Hvis man slår vegetationen på de uplejede enge, sker der en naturmæssig forbedring. Hvis det høstede enggræs køres væk, fjernes næringsstoffer, og dermed begrænses forureningen af vandmiljøet. Hvis biomassen bruges til produktion af biogas, fås CO2-neutral energi. Og den afgassede biomasse kan bruges som gødning på marker i omdrift.

Det er i grove træk konklusionen på række undersøgelser på engarealerne ved Fussingø vest for Randers.

Lisbet Nielsen, der er konsulent hos Natur & Landbrug i Tjele, har afprøvet hvordan forskellige driftsstrategier og udnyttelsesmetoder påvirker produktion og plantesammensætning på de næringsrige lavbundsjorde.

- Mange kulturprægede enge har et højt indhold kvælstof og fosfor, og hvis vandrammedirektivet skal opfyldes, kan det have stor betydning, hvordan disse arealer anvendes, siger hun.

Vedvarende græs på de vandløbsnære arealer kan være en god benyttelse, hvis man vil begrænse forureningen af vandmiljøet. På de næringsrige arealer vil det være bedst at høste enggræsset til foder eller biogas.

- Forsøgene ved Fussingø viser, at der kan fjernes 150 kilo kvælstof pr. hektar ved at tage slæt. Ved afgræsning, hvor dyrene efterlader det meste, fjernes der kun otte kilo kvælstof pr. hektar, forklarer hun.

- I dette område har kalium været en udbyttebegrænsende faktor, og vi har derfor tilført kalium i form af vinasse for at kunne høste mere biomasse og dermed fjerne mere kvælstof og fosfor fra arealerne, tilføjer Lisbet Nielsen.

Tørstofudbyttet steg markant. Ved tilførsel af 115 kilo kalium pr. hektar er udbyttet i grove træk fordoblet til 9.000 kilo tørstof pr. hektar i forhold til arealer, der ikke har fået tilført kalium.

- Hvis der tilføres kalium, kan der også fjernes mere kvælstof – i dette tilfælde op mod 200 kg pr. hektar om året, siger konsulenten.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 29. maj.