LYS FOR ENDEN: Svineproducenterne står godt rustede til at komme igennem krisen, som Dansk Svineproduktion kalder »den værste i 30 år«.
Selvom Dansk Svineproduktion vurderer, at situationen for de danske svineproducenter ikke har været værre de seneste 30 år, opfordrer organisationen samtidig producenterne til at bevare roen, og ikke lade sig friste af at forlade branchen frem for at blive ved med at tabe penge.
- Nu gælder det om at have is i maven. Vi forventer, at der vil komme bedre balance mellem foderpriser og notering i løbet af 2008. Og har man først nedlagt sin svineproduktion, kan det være meget vanskeligt at komme tilbage i branchen, når forholdene igen er blevet gunstige, siger vicedirektør Nicolaj Nørgaard.
Han mener, at svineproducenterne er godt rustede til at komme igennem krisen. Blandt andet på grund af en fornuftig egenkapital, høj produktionseffektivitet samt en god dialog med deres finansielle samarbejdspartnere.
- Det er også mit indtryk, at den finansielle sektor bevarer roen, og er indstillede på at udvise den nødvendige tålmodighed i en den kommende tid, hvor mange svineproducenter får brug for at trække en del på kassekreditten, siger Nikolaj Nørgaard.
Dansk Svineproduktion vurderer desuden, at svineproducenter specielt i andre europæiske lande er mindst lige så hårdt ramt af situationen.
Læs hele artiklen i EFFEKTIVT LANDBRUG tirsdag.