Mangel på personale i fødevareregionerne betyder, at Tican må sætte tempoet ned på slagteriet. Normalt kan man slagte 34.000 svin på en uge, men i øjeblikket slagter man under 30.000 svin, fordi Fødevareregion Nord ikke kan skaffe dyrlæger og tilsynsteknikkere. -. Vi oplever en mangel på ressourcer. Det gør at vi ikke kan slaget alt det vi kan og vi kan slet ikke planlægge produktionen, siger Tican- direktør, Ove Thejls.

Han forklarer, at slagteriet ikke kan planlægge hvor mange medarbejdere der er behov for på hvert hold og hvor mange leveringer af svin der skal ind. Det er med til at gøre produktionen meget dyr, da man hele tiden skal bruge tid på en planlægning der ikke holder og samtidig må aflyse arbejde og leveringer med meget kort varsel.

I weekenden havde Tican planlagt at slagte 5000 svin, men på grund af manglen på dyrlæger og tilsynsteknikkere blev antallet af slagtninger sat ned til 3800. Man måtte så aflyse overarbejdet for en del medarbejdere og aflyse leveringer af slagteklare svin.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug, tirsdag.