(EFFEKTIVT LANDBRUG) TRE SIKRE: Sukkerroer, vinterhvede og vinterraps viser sig som robuste afgrøder trods den usædvanlige vækstsæson på Carrington Estate. Farm-manager James Thompson tror på høje udbytter.
Fra ni ugers tørke i marts-april til noget, der i juni lignede en syndflod.
- Vi fik 300 millimeter regn på tre en halv uge, så nu vil vi gerne have det som i dag med solskin og blæst, viser farmmanager James Thompson og glæder sig over det gode vejr i torsdags, hvor Effektivt Landbrug besøgte Carrington Estate.
Endelig er der udsigt til en dags tørvejr på de hårdt prøvede britiske øer, hvor især Midtengland har haft usædvanlig megen regn, flere steder med betydelige oversvømmelser. Også på danske Erik Moritz Hansens nyerhvervede Carrington Estate ved Boston, har regnen forstyrret. Især høsten af grønne ærter.
- Jeg ser meget frem til, vi skal til at høste vinterhvede. Kernerne fyldes godt, og vi har konsekvent stråforkortet alle Carringtons godt 1.000 hektar med vinterhvede, så det er begrænset, hvad der er af lejesæd, fortæller James Thompson.
Læs føjletonen i sin helhed i Effektivt Landbrug weekend.