(LANDBRUG FYN) Det er vigtigt at sikre sig den mælkekvote, som man har mulighed for at udnytte, siger LandboFyns repræsentant i Syddansk Kvæg.
- Mens køerne - og mælkekvoten - gennem de senere år er vandret mod vest, kom der ved kvotebørsen i november sidste år netto 600 tons mælk tilbage til Fyn. Det var en god udvikling, og den skulle gerne følges op ved den næste kvotebørs, den 1. februar, så vi kan få endnu mere mælk tilbage til Fyn - i stedet for at kvoten ryger den »forkerte« vej.
Det siger gårdejer Viggo Hansen, der på sit landbrug i Balslev har en besætning på 285 jerseykøer plus opdræt. Viggo Hansen er medlem af LandboFyns bestyrelse. Han har hidtil været formand for LandboFyns kvægbrugsudvalg og er nu foreningens repræsentant i det regionale samarbejde, Syddansk Kvæg.
- Optimismen er ikke forsvundet i det fynske kvægbrug, fastslår Viggo Hansen. Trods et fald i mælkeprisen på ca. 10 procent de sidste fem år og et lavere afkast pr. kg mælk, så har det totale dækningsbidrag for stalden hos de besætninger, der er med i produktionskontrollen (PK), gennem de senere år været stigende - uanset race.
- Det skyldes flere ting. Blandt andet har man for at opretholde indtjeningen i vid udstrækning kompenseret for prisfaldet ved at have større besætninger. Således er den gennemsnitlige besætningsstørrelse i de sidste fem år steget med 46 procent på landsplan - og omkring en snes procent på Fyn.
- Endvidere er effektiviteten vokset. Køernes ydelse er steget - både totalt og i forhold til det indsatte foder. Samtidig er foderomkostningerne gennem de senere år faldet med 8-10 procent. Blandt andet fordi der i stigende omfang bruges råvarer, for eksempel raps, i foderet.
- Kofolket er ganske enkelt blevet mere bevidst om at udnytte de ting, der kan udnyttes. Samtidig giver de større mængder, det handler om, bedre mulighed for at handle. Alt i alt er bundlinien blevet bedre.
- Jeg ser resultaterne som et udtryk for, at folk er udviklingsparate og har den nødvendige tro på, at man kan tjene nogle penge ved at udvide, siger Viggo Hansen. I øvrigt er man for øjeblikket fri med hensyn til at kunne udvide mælkeydelsen pr. ko. Og ydelsen pr. foderenhed kan blive bedre mange steder.
- I den forbindelse er det vigtigt, at vi får nogle større enheder. Eventuelt i form af flere bedrifter, der arbejder sammen. Det vil samtidig kunne give bedre forhold for medarbejderne.
- Det vil så igen gøre det lettere at få folk ansat. Og hvis man så kan få de unge med på nogle kurser og møder, så de lærer andre at kende og har det rart socialt samtidig med, at de udvider deres viden, vil det være til fordel for alle parter.
Viggo Hansen peger på, at mælkekvoterne forventes at forsvinde i 2015.
- Mange tænker, at kvoterne så bliver nul værd, og at det derfor vil være en dårlig investering at købe mere kvote nu. Men, understreger den vestfynske mælkeproducent, produktionsretten er lige så vigtig - altså tilladelsen fra miljømyndighederne til at have et vist antal dyreenheder.
- Det er vigtigt at få både kolleger og kreditorer til at indse, at det har en betydning. Har man først kvittet kvote og produktion, er det meget svært - og sjældent - at komme i gang igen.
- Vores store hurdle for øjeblikket er miljøgodkendelserne. Men vi forventer meget af, at vurderingerne nu kommer ud kommunalt. Vil man udvikle fremadrettet, er man nødt til at se på forholdene. Hvis man for eksempel har besætninger på to, tre eller flere ejendomme i samme område, men ønsker at samle produktionen på én gård, så skal man for tiden igennem en større ansøgningsrunde.
- Vi håber, at den kommunale administration vil kunne se logikken i, at det ikke belaster miljøet mere, fordi man flytter sine køer sammen - eller fra den ene gård til den anden. Vi sætter vores lid til, at det nære vurderingsprincip bliver mere rimeligt og fagligt logisk. Hvis disse problemer bliver løst, vil der være skabt basis for en blivende, væsentlig produktion af mælk i det fynske område, så fremgangen kan fortsætte.
- Det må være vigtigt at bevare et erhverv, som giver nogle penge, og som folk er glade for at være i, konkluderer Viggo Hansen. Den første kvotebørs i det nye kvoteår er 1. februar, og her vil der være behov for noget mere kvote til de fynske mælkeproducenter.
- Jeg vil fastholde, at det er bedst at producere mere på de eksisterende enheder, uden at skulle ud at investere mere i bygninger. Men det er vigtigt at sikre sig den kvote, som man har mulighed for at udnytte.
TEKST & FOTO: ANDERS KURT SIMONSEN