Nye miljøregler med omkostninger

Den 1. januar 2007 træder den nye miljølovgivning for husdyrproduktioner i kraft. En lov, der med virkning fra 2009 kræver en reduktion af ammoniakfordampningen og i det hele taget skærpede krav i forhold til omgivelserne. Men hvad indebærer miljølovgivningen af krav til den enkelte husdyrproducent – og til hvilken pris?

Med en økonomisk tildeling af midler fra Svinefællesledelsens Arbejdskapital har en tværfaglig gruppe med kvæg, svine- og økonomikonsulenter hos Agrogården under sektionsleder Max Jakobsens ledelse beregnet forholdene.

Ved etablering af en slagtesvinebedrift på 250 dyreenheder i oplandet til kvælstoffølsomme Natura2000 vandområder kan omkostningerne løbe op i over 50.000 kroner. Omkostningerne til reduktionen af ammoniakfordampning er beregnet til at være omkring 5 kroner pr. slagtet svin, og dertil kommer cirka 15 ha nødvendige efterafgrøder á 930 kroner pr. hektar. Det giver ialt 56.000 kroner ved en produktion på 8.300 slagtesvin pr. år.

For kvægbrugsejendomme kan det være lettere at placere efterafgrøderne, så det passer ind i et grovfodersædskifte. Omkostningerne ligger således lidt lavere end i et »kornrigt« sædskifte. En hektar efterafgrøde ekstra vil typisk koste 480-730 kroner pr. hektar fremgik det af det omfattende tabelmateriale, som blev præsenteret ved et orienteringsmøde om de nye miljøregler sidste mandag på Agrogården i Ringe.

Renovering af gamle stalde vil også udløse krav om reduktion af ammoniakfordampning fra såvel stald som lager. En udvidelse i forbindelse med renovering kan endvidere udløse krav om enten reduceret dyretryk på arealerne eller efterafgrøder.

- Kravene kan og vil være forbundet med omkostninger. Det gælder uanset om reduktionskravet bliver håndteret med miljøteknologi eller efterafgrøder. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorledes indfries de nye miljøkrav for færrest omkostninger, siger Max Jakobsen.

Der er i øjeblikket mange bud på løsninger af teknisk karakter. Få af dem er tilstrækkelig afprøvet og har dokumenterede reelle løsninger på reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager.

- Vores analyser peger på følgende, mulige tiltag foruden foderoptimering: Luftrensning, låg på gylletank samt gyllekøling. Der er fokuseret på de miljøteknologiske tiltag, der har laveste omkostninger pr. kg N.

Det er gængs for alle teknologier, at der er forventninger om lang levetid. Arbejdsgruppens analyser tager udgangspunkt i en levetid på 10 år.

- Vi vurderer generelt, at for sohold er den bedste løsning gyllekøling ved såvel etablering som udvidelse. Det skyldes, at der er mulighed for at udnytte overskudsvarmen optimalt, mens dette ikke er tilfældet for slagtesvin, sagde Max Jakobsen og nævnte, at analyserne ligeledes påpeger, at låg på gylletank ¬ikke er en tilstrækkelig løsning. Den skal kombineres med for eksempel gyllekøling, før reduktionskravet opfyldes.

For svinebrug under 250 dyreenheder (DE) bliver der primært stramninger for fulddrænet gulv, da delvis spaltegulv betragtes som mere velegnet. For store kvægbrug er der kun moderate ændringer.

Der er indført en rabat for placering af stalde nord for bebyggelser, og det forekommer rimeligt, mener miljøkonsulent Morten Thomsen, der på orienteringsmødet forklarede, at placering VNV-ØNØ giver 20 procent i forhold til enkeltliggende hus, 10 procent i forhold til samlet bebyggelse og 5 procent i forhold til byzone.

Med meget spredt bebyggelse på Fyn er det Morten Thomsens forventning, at nye regler om kumulation vil få så stor indflydelse, at man vil blive rigtig træt af, at kumulationen er opfundet.

Reglen gælder, hvis det andet husdyrbrug ligger nærmere end 300 meter fra byzone/samlet bebyggelse (enkeltbolig 100 meter).

Morten Thomsen forklarede overfor de mange tilhørere, at der med ét andet husdyrbrug over 75 meter tillægges 10 procent geneafstand og med to andre husdyrbrug over 75 DE tillægges 20 procent geneafstand.

- Ved eksisterende brug er der indbygget en revurdering efter proportionalitetsprincippet, hvilket betyder, at der kan ske en afvejning af pålagte udgifter i forhold til nabosammensætningen.

- Ved udvidelse/ændringer af bestående anlæg vil det med en afstand længere end 50 procent af geneafstanden være okay, hvis lugtgenerne ikke øges, men med afstanden kortere end 50 procent, bliver det et generelt forbud, påpegede konsulenten i sin gennemgang af de nye miljøregler.

På grundlag af det umiddelbare kendskab til de nye miljøregler nævnte Morten Thomsen nogle muligheder for tiltag:

- Loven lægger specielt op til, at tekniske løsninger til at reducere lugt skal benyttes. Skov A/S har et luftrensningsanlæg som er »BAT« godkendt (Bedst Tilgængelige Teknologi). Officielt anerkendt og kan reducere med 30 procent, men medfører stor meromkostning. ScanAirclean A/S har også mulige, tekniske løsninger.

- Forhøjede skorstene er forholdsvis billig og på rimelig sikker grund. Samling af flere afkast kan give afgørende metergevinst. Endvidere kan køling af indsugningsluft for at reducere luftmængden ved maksimum ventilation være en løsning.

- Placering af staldbygninger nord for naboer vil typisk kunne give 40-50 procent forbedring i afstandskrav, og når der bygges vil delvis spaltegulv frem for fulddrænet gulv være løsningen. Endelig kan enhver form for dokumentation bidrage positivt til at opnå godkendelser til den animalske produktion videre frem på de fynske landbrug, påpegede Morten Thomsen.

TEKST: VAGN I. PERTL