(EFFEKTIVT LANDBRUG) UDFORDRING: Patriotisk Selskabs seniorkonsulent Troels Toft holder i dag oplæg om mulighederne for dansk planteavl, som presses af vores naboers ubegrænsede adgang til kvælstof.
- Det skulle gerne være sådan, at folk går fra mødet med en rank ryg og en fornemmelse at, at dansk planteavl kan klare sig, selv om den presses af vores naboers adgang til kvælstof.
Sådan siger seniorkonsulent Troels Toft om det oplæg, han holder i dag på Patriotisk Selskabs økonomidag.
Og Troels Toft er ikke i tvivl om, at det er den danske kvælstofnorm, der presser dansk planteavl.
- Hvis man ser på udgangspunktet, som var 1989, hvor kvælstofforbruget toppede i Europa, er Danmarks forbrug af kvælstof faldet til 60 procent, mens vores naboer stort set bruger det samme. Kun i Sverige er forbruget også dalet lidt, men ikke i nær samme udstrækning, fortæller Troels Toft.
Det faldende kvælstofforbrug betyder, at udbytterne i dansk planteavl er begyndt at falde, mens de næsten holder status quo i de omkringliggende lande.
- Det er kun Sverige, der også har en begrænsning på kvælstofforbruget, og den er ikke lige så stram, som den er i Danmark. I Tyskland må de bruge lige så tosset, de vil, undtagen i nærheden af drikkevandsområder, fortæller Troels Toft.
Det betyder blandt andet, at tyskerne kan lave brødhvede af en højere kvalitet end den danske.
- Tyskerne kan dyrke hvede med mellem to og tre procent højere proteinindhold end danskerne, og i denne høst år fik de kun 75 kroner tønden for den i Tyskland. Den er godt nok steget ligesom den er i Danmark, så det er klart, at de i de foregående år hellere har villet sælge til Danmark.
- Samtidig bliver meget af det ekstra brødhvedekvælstof brugt på arealer, der alligevel ikke kan godkendes til brødhvede, fordi mængderne ikke er tilstrækkelige. Dermed kommer vi til at mangle dansk brødhvede, fastslår Troels Toft.
Troels Toft påpeger dog, at tyskerne også bruger flere penge på gødning, hvilket selvfølgelig koster penge.
- Tyskerne er mere fokuserede på bruttoudbyttet, mens danskere ser på nettoudbyttet, og derfor kan det meget vel ende med at blive nogenlunde lige. Og så er der også andre formildende omstændigheder, der gør, at dansk planteavl ikke skal nedlægges helt, siger Troels Toft og fortsætter:
- De stigende priser, vi har set her i efteråret, er ikke en døgnflue, for bioenergiområdet kommer til at lægge et pres på kornpriserne, som vil vare ved, tror jeg. Og dansk planteavl fungerer bedst i et højprismarked på grund af den beskedne arealstørrelse og arronderingen.
Endelig påpeger seniorkonsulenten, at Danmark ligger i et klimaområde, som er meget velegnet til frøgræsdyrkning.
- Og det vil klimaforandringer ikke ændre på, slutter Troels Toft.