(LANDBRUG FYN) Tretten lodsejere i Broby er stærkt utilfredse med, at amtet ikke vil gå i en dialog med dem om de store gener, som genslyngninger af Odense Å vil få. De håber nu på hjælp i de nye kommuner.
- Det er som at slå i en dyne, siger gårdejer Henning Dam, Søbjerggaard, Broby i en kommentar til, at amtsrådet netop har vedtaget regionplantillægget til Odense Å projektet, der på afgørende vis ændrer de berørte landejendommes fremtid.
Henning Dam er en af de tretten lodsejere, der har deres ejendomme på nordsiden af Assensvej, og som i særlig grad berøres af projektet. De tretten har sammen med de øvrige involverede lodsejere modtaget regionplanlægget, som fastlægger genskabelsen af vådområderne ved Odense Å. Kort og lakonisk står der er forordet til den 30 sider lange redegørelse: »Fyns Amtsråd har på møde den 2. oktober 2006 vedtaget regionplantillægget endeligt«.
- Det er forstemmende, at vi slet ikke kan komme i en dialog med beslutningstagerne, siger Claus Christensen, Lundegaard. Vi ønsker ikke det projekt. Vi har afvist det, og da det ikke tages af bordet, har vi har gjort indsigelser både gennem advokat og direkte. Og så oplever vi, at det politiske system blot følger teknikernes indstillinger og slet ikke vil gå i en dialog med os.
- Vi får tilbudt erstatningsjord, siger Claus Christensen videre. Og skulle erstatningsjordproblematikken blive løst, vil genslyngningen og etableringen af op mod en halv snes vådområder betyde så væsentlige ulemper for os, at vi må påregne, at der vil være år, hvor der vil være tale om direkte ødelagte afgrøder.
De tretten har påpeget, at amtet har beregnet en middelvandstandsøgning på en halv meter, men at der vil forekomme udsving over året på op mod 1,20 meter. Selv med de forhold. der er i dag, er der risiko for oversvømmelse.
- Vi oplevede det meget alvorligt i 1994, hvor det gik ud over kartoffelavlen, fortæller Claus Christensen. Vi havde kraftige oversvømmelser forårsaget af bl.a. stemmeværket i Brobyværk. Vi havde oversvømmelser gennem drænsystemet, og avlen på store områder gik tabt. Vi klagede bl.a. til Landvæsenskommissionen, men blev afvist og fik ingen erstatning.
En gennemførelse af projektet i den vedtagne form vil betyde, at lodsejerne i al fremtid skal leve med meget stor usikkerhed om driftsresultatet på de arealer, der støder op til den genslyngede Odense Å. Claus Christensen peger på, at amtet ikke har beskrevet, hvordan den højere vandstand og de ændrede dræningsforhold vil påvirke overvintrende afgrøder og etablering af vårsåede afgrøder.
Gårdejer Henning Dam føjer til, at han undrer sig over, at ornitologerne ikke i særlig grad har interesseret sig for viberne, der yngler i stort tal i området, og som vil blive truet af oversvømmelser og af nye arter, der rykker ind.
På Lysemosegaard har man også troet på, at det var muligt at komme til at påvirke projektet. Her spiller - som flere andre steder - også generationsskiftet ind. Hans Hansen nærmer sig pensionsalderen, og sønnen Hans Christian Hansen overtog i 2005 driften på gården.
- Vi ved nærmest ikke, hvad det er, vi giver videre til de kommende generationer, siger Hans Hansen. Det er så gennemgribende et projekt, hvis konsekvenser ikke er til at overskue.
Hans Christian Hansen og de øvrige lodsejere på nordsiden af Assensvej i Nørre Broby repræsenterer ca. halvdelen af den ca. 250 hektar landbrugsjord, der berøres af genslyngningsprojektet. De ved ikke, om den omstændighed, at amtskommunen nu nedlægges, og planlovene fremover skal varetages af kommunerne og staten, kan ændre på sagen.
- Vi håber, at vi kan komme i dialog med Fåborg-Midtfyn og Ny Assens kommuner, siger Claus Christensen. Det burde være en fordel, at det nu bliver vore egne lokale politikere i kommunalbestyrelserne og teknik- og miljøudvalgene, som vi skal tale med.
- Det burde være muligt at nå frem til løsninger, som alle parter kan leve med. Som ejere må vi have nogle rettigheder, og man burde respektere, at vi kæmper for disse rettigheder og vor fremtid omkring Odense Å.
TEKST: LEIF HANSGAARD