Fra chikane- til nytteafgrøder

(EFFEKTIVT LANDBRUG) EFTERAFGRØDER: På større husdyrbrug kan efterafgrøder bidrage positivt til økonomien i markbruget.

Lovkravet om seks eller ti procents efterafgrøder har ikke fået klokkerne til at ringe på landmændenes popularitetsskala, men synet på de kvælstofopsamlende planter er langsomt ved at ændre sig.

- Vi bevæger os fra at betragte efterafgrøder som en chikaneafgrøde til noget, som vi også kan få fornøjelse af. Derfor ser vi i dag mange flere efterafgrøder end tidligere, siger planteavlskonsulent Ove Englund, LandboFyn i Vissenbjerg på Fyn, som er én af værterne ved en række markvandringer med fokus på dybe rødder, som afvikles tre steder i landet i løbet af november.

Efterafgrøder er først og fremmest velegnede til at opsamle restmængder af kvælstof efter en hovedafgrøde, men der er også andre fordele ved efterafgrøder, for eksempel erosionsbeskyttelse, forbedring af jordens frugtbarhed samt bedre forhold for vildtet og dermed jagten på arealerne.

- Filosofien for efterafgrøderne er, at rødderne skal så langt ned i jorden som muligt for at opsamle kvælstof mellem hovedafgrøderne. Derfor har vi nogle nye efterafgrøder med i forsøgene, fortæller Ove Englund. Det drejer sig om cikorie og farvevajd, der i forsøg ved Danmarks Jordbrugsforskning har vist sig at kunne sende rødder ned i over to meters dybde. De mere almindelige efterafgrøder, som kan ses på demonstrationsmarkerne, er rajgræs og olieræddike. Rajgræs, cikorie og farvevajd er udlagt i vårbyggen, mens olieræddiken er spredt midt i juli før høst.

Kravet om efterafgrøder blev indført i forbindelse med Vandmiljøplan II. På brug, hvor der tilføres husdyrgødning fra under 0,8 dyreenheder pr. hektar, er der krav om seks procent efterafgrøder, mens der på brug, hvor der tilføres husdyrgødning fra mere end 0,8 dyreenheder pr. hektar er krav om ti procent efterafgrøder.

- Efterafgrøderne stiller ikke bare ekstra kvælstof til rådighed til hovedafgrøden det følgende år, men har virkning helt op til fem år efter såningen, fortæller Ove Englund, som tilføjer, at virkningen naturligvis er størst i de første år efter nedmuldningen.

Udbyttet af efterafgrøderne er også afhængig af bedriftstypen. Efterafgrøderne bør placeres, hvor der er størst kvælstofoverskud.

- Jo større husdyrholdet er på ejendommen, jo bedre økonomi er der i efterafgrøder, fordi der er mere kvælstof at samle op af. På rene planteavlsbrug er der ikke økonomi i efterafgrøderne, selv om de naturligvis giver en række positive virkninger på jordstrukturen, siger Ove Englund.

- Men hvis der er et rimeligt husdyrhold på ejendommen, så er der en positiv økonomi i efterafgrøderne, fastslår planteavlskonsulenten.

Hvor meget kvælstof, der kan opsamles, afhænger foruden typen af efterafgrøde i høj grad også af, hvor veletableret efterafgrøden er. Det gælder om at få dem sået, så opsamlingstiden er så lang som mulig.

Landmanden får dog ikke lov til at udnytte hele den opsamlede ekstrapulje. Har man under 0,8 dyreenheder, bliver man trukket 17 kg N pr. hektar i bedriftens kvælstofkvote, og har man over 0,8 dyreenheder, bliver man trukket 25 kg N pr. hektar.

- Men hvis man vælger at have 100 procent grønne marker, så kan efterafgrøderne indgå som en del af disse, så man undgår modtræk i kvælstofkvoten, og det er der en del landmænd, som er begyndt at gøre, fortæller Ove Englund, som tilføjer, at det er vigtigt at få sået efterafgrøderne så billigt og rationelt som muligt.

- Mange landmænd har købt en lille spreder med elmotor til at montere på traktorens frontlift – og så har de stubharven bagved. På den måde er såningen af efterafgrøden hurtigt overstået. Der er naturligvis også andre etableringsmetoder, men det er vigtigt at gøre det så enkelt og med så få arbejdstimer som muligt for at opnå den bedst mulige økonomi i tingene, siger planteavlskonsulenten.

Læs også