Frilandsgrise er sjove naboer

I landsbyen Lydum et solidt stenkast nordnordvest for Nørre Nebel vækker loven om miljøregulering af husdyrbrug ikke begejstring blandt de små 100 indbyggere. Tværtimod.

Umiddelbart skulle man ellers tro, at byen, der mod nord og øst grænser direkte op til en frilandsproduktion baseret på 90 økologiske søer og fedning af smågrisene, burde glæde sige over det kommende krav om minimum 100 meters afstand mellem hækkene i byen og grisefoldenes elhegn.

Men grisene er gode naboer, hvis virksomme selskab på markerne bliver værdsat og nydt af beboerne, viser det sig en eftermiddag, hvor Effektivt Landbrug besøger Lydum og svineproducenten Søren Bak, som siden 1997 har produceret frilandsgrise i et firmarksskifte bogstaveligt talt næsten midt i landsbyen.

- Vi savner faktisk grisene i de år, hvor de ikke går på markerne foran os, siger Dorthe Nielsen, flankeret af børnene Alex på syv år og Sara på fem. Hun og familien har boet her på Lydumvej langs Søren Baks jord siden 1996.

- Intet. Du kan ikke lugte noget, når de går ude, og fluer har vi heller ikke flere af. Men smågrisene larmer lidt, svarer hun på spørgsmålet om gener ved at have grisene gående ud for stuevinduerne på den anden side af vejen. Og hun ved nok, hvad hun snakker om, understreger Dorthe Nielsen, der i øjeblikket er på barsel - for hun har tidligere selv passet grise.

Den lille snak med familien viser hurtigt, at der følges ivrigt med i griselivet i landsbyen blandt både børn og ældre. Og mange, der ikke selv bor »første parket« til grisene, skal lige et slag forbi i løbet af dagen. Også turisterne ynder at stoppe op for at nyde synet.

- Grisene er hyggelige og sjove. Jeg tror, at de fleste her i byen ville være kede af, hvis de forsvandt, slutter Dorthe Nielsen.