Flere gør op med »havens grønne ørken«

Græsset fylder i langt de fleste danske haver. Det har det gjort i generationer. Mange steder ligger det som et »hæk-til-hæk-tæppe«. Men vores forhold til plænen er i forandring – både når det gælder, hvordan den skal se ud, og hvor meget plads den skal have, lyder det fra Haveselskabet.

Haveselskabet, der er en landsdækkende nonprofit-forening for haveejere, har stukket en finger i jorden hos nogle hundrede medlemmer over hele landet. Den dugfriske stikprøve viser, at græsset får meget forskellig behandling rundt om i de danske haver.

Cirka hver syvende foretrækker plænen kortklippet som en golfbane, mens mere end hver fjerde kan lide den »langhåret« og fuld af bellis og mælkebøtter. Resten – lidt over halvdelen – foretrækker en mellemting.

- Stadig flere haveejere lader græsset gro eller deler haven op, så noget af plænen er kortklippet og kan bruges til boldspil eller leg, mens andre dele af haven har langt græs eller plantes til med buske og blomster. Der har i årevis været fokus på, at den kortklippede plæne kan sammenlignes med en grøn ørken, fordi intet liv kan trives i den, og nu ser vi, at flere haveejere begynder at tænke i andre baner, siger Louise Møller, havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Græs med mening

Det mærker landskabsarkitekt og forfatter Andreas Jørgensen til den netop udgivne Græsplænebogen også, når han møder haveejere i sit arbejde.

- Folk vil gerne have en plæne til ophold og boldspil, og det giver god mening. Men som landskabsarkitekt bliver jeg ofte spurgt, hvordan man kan bruge haven mere varieret. Haveejerne nævner altid, at der også skal gøres noget godt for naturen, og de stejler ikke som tidligere, hvis jeg foreslår et område med f.eks. vildt græs. De lytter og vil gerne have inspiration til at gøre noget andet, siger Andreas Jørgensen.

Ifølge ham er græs for mange både en vanesag og et spørgsmål om samvittighed.

- Nogle vil bare have noget, der er nemt, og der føles det trygt med græs. Andre ønsker så lidt som muligt og vil gerne gøre noget godt for biodiversiteten. Min mission er at gøre op med de ligegyldige græsarealer. Hvis der er en del af haven, hvor man ikke går, leger eller opholder sig, hvorfor så bruge tid og energi på at holde en græsplæne grøn og kortklippet der? spørger han.

Græs er ikke nødvendigvis nemt

Mange forbinder plænen med noget lavpraktisk og nemt – men det er ikke altid tilfældet.

- Hvis du glemmer at så græsset en uge, ser plænen hurtigt sjusket ud. En busk, der ikke er blevet klippet i et par måneder, ser bare mere frodig ud, siger Andreas Jørgensen.

Louise Møller er enig og opfordrer haveejerne til at turde tænke anderledes:

- Græsplænen behøver ikke fylde det hele. Der er masser af muligheder for at plante bede, buske eller træer i stedet. Det giver variation, liv og levesteder til dyr og insekter, og det gør haven mere spændende at opholde sig i året rundt. Og så kan man sagtens have et stykke græs, hvor man kan spille bold eller lægge et tæppe ud på en varm sommerdag, siger hun.

Græsplænen skal passe til dig

I Haveselskabets stikprøve hos haveejerne svarer 7 procent, at de slet ikke slår græs, men lader det gro vildt. 5 procent slår det, selvom de egentlig ikke vil – men fordi de føler et pres fra naboerne.

Mens 35 procent ser græsslåning som en pligt, oplever 37 procent det som en hyggestund. Det viser ifølge Bente Yde Enert, der er kommunikationschef i Haveselskabet og ansvarlig for en række af de events, som foreningen i årets løb samler haveejere til, hvorfor græsplænen måske stadig betyder meget for mange haveejere.

- For nogle er det ren terapi at køre græsslåmaskinen rundt i haven. Duften af det nyslåede græs, rytmen når man går frem og tilbage over plænen og tilfredsstillelsen ved bagefter at kunne betragte det færdige arbejde. Jeg hører haveejere fortælle, hvordan de glæder sig til at komme hjem fra arbejde og gå i haven for at slå græs, fordi det giver dem en pause fra hverdagens høje tempo – en rolig stund, hvor tankerne kan falde på plads. Det er værd at huske på, at græsplænen for mange har et element af lyst i sig, og at vi ikke behøver bandlyse den helt, når vi giver plads til blomster, buske og træer, siger Bente Yde Enert.

At græsslåning af nogle opleves som en pligt og andre som en hyggestund, understreger ifølge Louise Møller en væsentlig pointe:

- Der er ikke én rigtig måde at have en have på, og det er vidt forskelligt, hvordan vi bruger haven til at lade op i. Derfor det er værd at spørge sig selv: »Hvad vil jeg egentlig bruge min plæne til, og hvad kan jeg ellers bruge min have til?« Ligesom det er dejligt at kunne bruge plænen til leg, har det også en værdi at sidde på terrassen og kigge ud på haven og se blomstrende buske, bede og træer, siger Louise Møller og opfordrer haveejerne til at overveje, næste gang de slår græs, hvorfor de har en plæne, og om dele af den kunne bruges på en anden måde.