Både roser og torne i ny miljøbuket

De fynske landmænd ser med en vis optimisme frem til, at den nye miljøgodkendelsesordning, som regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er blevet enige om, træder i kraft. Det sker, når kommunerne ved årsskiftet overtager miljøadministrationen.

Selv om den nye ordning indeholder en række meget skrappe krav til de landmænd, som vil udvide deres bedrifter i fremtiden, vurderer formanden for De Fynske Landboforeninger, Niels Rasmussen, Stenstrup, at flertallet af fynske landmænd vil få det lettere i fremtiden, fordi der fremover kommer til at gælde samme regler for landmænd i hele Danmark.

- Jeg tror, at langt de fleste landmænd vil opleve den nye godkendelsesordning som en udvikling til det bedre, fordi Fyns Amt har haft en helt ekstrem restriktiv måde at forvalte lovgivningen på, siger den fynske landboforeningsformand, som bygger sin optimisme på miljøministerens udtalelser om, at administrationen af den nye ordning skal bero på et gennemsnit af den hidtidige praksis ude i amterne.

Formanden for Fyns Familielandbrug, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, ser også frem til det nye regelsæt.

- Det er helt klart positivt, at vi får et enklere regelsæt, som samtidigt bliver mere fagligt funderet. Hidtil har det været det politiske flertal i de enkelte amter, som har bestemt, hvordan reglerne skulle administreres. Det er uholdbart. Nu går man ud og vurderer på jordens evne til at reducere nitrat. Den udvikling hilser vi velkommen, siger Ib W. Jensen, men understreger samtidig, at landmænd med lerjord og afvanding til eksempelvis Odense Fjord nok må se i øjnene, at det bliver endnu sværere for dem at udvide produktionen i fremtiden, end det er med de nugældende regler.

Blandt de skrappe krav, som bliver indført for landmænd, som vil udvide produktionen, peger de to fynske foreningsformænd især på kravene til lugt og ammoniakfordampning, hvor der bliver tale om væsentlige stramninger i forhold til i dag.

Ifølge aftalen skal der ske en reduktion af ammoniakfordampningen på 25 procent i forbindelse med udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 DE. Kravet indfases frem mod 2009 med 15 procent reduktion i 2005 og 20 procent i 2008. I 2008 evalueres det, om det stigende reduktionskrav skal skærpes i 2009.

- Der skal ske en 25 procents reduktion af ammoniakfordampningen oveni bedst mulige staldsystem. Det betyder, at vi skal bruge det bedste staldsystem og yderligere reducere fordampningen med 25 procent. Det er et meget ambitiøst krav at stille. Det kan kun opfyldes gennem ændret fodringsteknik og mekanisk rensning af staldlugten, siger Niels Rasmussen.

Han peger samtidig på, at investeringen i den miljøteknologi, der skal til for at reducere lugt og ammoniakfordampning fra staldene, vil få nogle konsekvenser for udviklingen, som samfundet skal være på det rene med.

- Jo flere omkostninger, man pålægger produktionen, jo mere skubber man til strukturudviklingen. Det vil med andre ord betyde større enheder. Den sammenhæng i tingene er ganske ufravigelig, siger Niels Rasmussen.

Ib W. Jensen peger på et andet moment i sagen.

- Der er mange firmaer, som mener, de har en teknologi, der virker. Men vi mangler beviser på, at teknikkerne er effektive nok og samtidig kan betale den merpris, det koster at montere dem, siger familielandbrugets formand, som samtidig forudser, at den nye miljøgodkendelsesordning vil sætte mere fart i udviklingen af teknologiske løsninger, som kan reducere lugt og ammoniakfordampning fra staldene.

TEKST: EBBE MORTENSEN