Sostald indrettet for 20.000 kroner

- Hvad gør man, når der kommer nye lovkrav, når man er 73 år gammel og ikke ønsker investeringer, men ønsker at fortsætte sin produktion.

Sådan spurgte Erling Olsen ved Slagelse sig selv i 2005, da han gik og rugede over, hvad han kunne gøre, når opbundne søer blev forbudt fra 1. januar 2006.

Erling Olsen driver Mosegården i Sørbylille ved Slagelse med 85 søer, slagtesvineproduktion og 102 hektar. Gården har han drevet siden 1959, og det har han ingen planer om at holde op med foreløbigt. Da han dog heller ingen planer havde om nye investeringer, var gode råd dyre, da søerne skulle slippe for deres bindsler fra 1. januar i år.

- Løsdrift havde jeg ikke rigtig mod på, da jeg var bekymret for benproblemer og »anarki« i løsdrift. Desuden ville jeg stadig gerne kunne fodre søerne individuelt efter behov og anvende det eksisterende tørfoderanlæg.

Da Erling Olsen ikke vidste sine levende råd, havde et inventarfirma været og give tilbud på nyt inventar til drægtighedsstalden, men så kom der en endnu bedre og billigere løsning som sendt fra himlen.

- En tidligere medarbejder ringede, om jeg var interesseret i noget brugt inventar, for han skulle lave om til slagtesvineproduktion, forklarer Erling Olsen.

- Inventaret var kun fire år gammelt. Jeg kunne få det for at pille det ned og fjerne det, så der var ikke noget at betænke sig på, mente Erling Olsen, som slog til med det samme.

Det betyder, at der er kommet så godt som nyt inventar i både farestald og drægtighedsstald. Med indkøb af gummimåtter og forskellige småtterier i forbindelse med opsætningen af inventaret, er sostalden blevet indrettet for en samlet pris på cirka 20.000 kroner.

- Oveni kommer kun mit eget og min medhjælpers arbejde, og vi går her jo alligevel, siger Erling Olsen.

Kombinationen af gammelt og nyt inventar har krævet lidt mingelering, men med fingersnilde og hovedet fuldt af gode ideer, er projektet lykkedes. Inventaret mellem søerne er fastgjort på samme sted som det gamle inventar, og da der tidligere var 85 centimeters plads i bredden til hver so, så er der også det i dag. Derfor måtte boksenes baglåger gøres bredere for at holde søerne inde, men på trods af de brede bokse er der heldigvis ingen problemer med, at søerne vender sig, fortæller Erling Olsen, som varmt kan anbefale andre at købe brugt inventar.

- Jeg har hørt om flere tilfælde, hvor inventar kan afhentes næsten gratis, hvis man selv piller det ned, så hvorfor ikke benytte sig af den mulighed og undgå noget gældsbyrde, siger Erling Olsen.

Samtidig med opsætningen af det moderne inventar, benyttede Erling Olsen og hans medhjælper Jørgen Damgård lejligheden til at modernisere farestalden. Det var kun i drægtighedsstalden, at søerne stod bundne og derfor var det egentlig kun der, det var nødvendigt med nyt inventar.

Men da Erling Olsen længtes efter at give noget mere plads til grisene rundt om søerne i farestalden, besluttede han sig for sammen med Jørgen Damgård at forvandle farestalden til en mere moderne udgave i sit eget unikke design.

Dermed blev de gamle trekantstier ændret til en slags rummelige kassestier, hvor der dog stadigvæk anvendes masser af halm. De traditionelle store varmelamper bruges også stadig, og smågrisehulen er en afskærmet plads i et hjørne med en halmballe som tag. Ved soens bagende er pattegrisenes drikkekop placeret, så den forreste del af stien holdes ren og tør.

Rensegangene er pillet ned, og Erling Olsen er begejstret for så nemt arbejdet i farestalden er blevet.

- Da jeg byggede stalden for 33 år siden havde jeg ikke drømt om, at det kunne blive så nemt. Nu går jeg blot og skraber en smule bag søerne, og der er ingen decideret udmugning mere, fortæller Erling Olsen.

- Glæden over den nye farestald bliver ikke mindre af den lave pris. Det dyreste er næsten gummimåtterne, som vi har lagt under alle søer for at undgå skuldersår, for de koster cirka 600 kroner pr. styk. Det hjælper dog lidt, at vi har delt måtterne i to. Det kunne vi jo lige så godt gøre, for det er jo kun under soens forpart, at måtterne er nødvendige, vurderer Erling Olsen, som oplyser, at der også er anvendt gummimåtter i smågrisehulerne.