I udlandet er det ikke ualmindeligt, at man måler søers og poltes rygspæktykkelse inden linden løbning, idet rygspæktykkelsen ofte anses for en indikator for dyrets frugtbarhed.

Herhjemme er formentlig de færreste, der måler poltenes rygspæktykkelse inden løbning, men måske er det umagen værd.

De udenlandske procedurer med måling af rygspæktykkelse bunder formentlig ikke i den rene overtro, for flere udenlandske undersøgelser viser en sammenhæng mellem poltes rygspæktykkelse ved første løbning, holdbarhed og deres livstidsproduktion af grise.

Eksempelvis viser en engelsk undersøgelse, at der blev opnået bedre reproduktionsresultater i løbet af fem kuld, hvis poltene ved første løbning vejede 125-145 kilo og havde en rygspæktykkelse på 18-20 millimeter.

På baggrund heraf anbefalede Landsudvalget for Svin i marts 2005 (notat nr. 0503) en rygspæktykkelse ved løbning på cirka 20 mm, hvilket formentlig vil kunne opnås ved en poltefodring med 3,1 FEsv og 16 gram lysin polt pr. pr. dag. Og det er efterfølgende blevet testet i et forsøg, hvor polte, der fik tildelt 3,0 foderenheder pr. dag blev sammenlignet med polte, der fik 2,5 foderenheder pr. dag fra 100-140 kilo, og der blev sammenlignet rygspæktykkelse, reproduktionsresultater og holdbarhed.

Undersøgelsen (meddelelse nr. 741) viste, at de øgede antal foderenheder gav en statistisk sikker forøgelse af poltenes rygspæktykkelse til cirka 15 mm, men uden at det havde nogen indflydelse på reproduktionsresultater og holdbarhed.

En plausibel forklaring kan formentlig være, at rygspæktykkelsen kun øges til 15,2 mm i den danske undersøgelse, mens rygspæktykkelsen i den engelske undersøgelse var helt oppe på 18-20 mm, og at det var denne rygspæktykkelse, der gav en positiv effekt på reproduktion og holdbarhed.