Af Claus Solhøj

- Når Dyreetisk Råd kommer med en sådan anbefaling, så er det vigtigt at tage den alvorligt, siger Christian H. Hansen, Dansk Folkepartis fødevare- og dyrevelfærdsordfører og formand for Folketingets Fødevareudvalg til Effektivt Landbrug om partiets holdning til anbefalingerne fra Dyreetisk Råd om at indlede et lovforberedende arbejde for malkekvæg.

- Men, understreger han, det vil være ganske useriøst at »løfte« rapporten op og gøre den til lov uden videre. Men rapporten giver stof til eftertanke, og derfor må der ske overordnet politisk drøftelse af den. Men det er vigtigt i denne forbindelse dels at inddrage landbruget i drøftelserne og i et eventuelt lovforberedende arbejde, dels ikke at skære alle mælkeproducenter over en kam, siger han og efterlyser samtidig nogle »solstrålehistorier« i den slags rapporter:

- Det ville være rart, hvis der også var en liste: Siden sidst er dét og dét blevet bedre, siger han – for alting går jo ikke kun tilbage på landbrugsområdet.

Som omtalt i forrige uges Effektivt Landbrug ønsker Dyreetisk Råd, at der via lovgivning opstilles nogle mindstekrav til mælkeproduktionen med udgangspunkt i dyrenes naturlige behov.

Christian H. Hansen vil ikke afvise muligheden for at lovgive, men ser omvendt ikke noget påtrængende behov:

- Når man snakker dyrevelfærd og strukturudvikling i landbruget, så har der jo ikke været samme bevågenhed på mælkeproduktionen som for svineproduktionens vedkommende. Naturligvis er der områder, hvor det kan gøres bedre, men hverken Dyreetisk Råds rapport eller udviklingen generelt giver belæg for at sige, at danske mælkeproducenter er én stor flok »dyremishandlere«.

Fødevare- og dyrevelfærdsordføreren er delvist enig i udtalelsen fra Peter Sandøe, formanden for Dyreetisk Råd, om at manglende afgræsning er at gå på kompromis med dyrevelfærden.

- Det har han principielt ret i. Jeg forstår godt hans kritik, men jeg forstår også godt de forbehold, landmænd kan have. Det spørgsmål er der nok behov for en bredere og mere åben debat om, vurderer han.

Blandt de øvrige områder, hvor tingene bør kunne børes bedre, fremhæver han de såkaldte taberkøer.

- Der kunne man godt forestille sig, at slagterierne registrerede egentlige velfærdsskader på køer, så man havde et grundlag at arbejde videre ud fra. Oplysningerne kunne tilgå besætningsdyrlægerne, så man ad den vej kunne give landmanden den optimale rådgivning, mener han og er heller ikke afvisende over for, at registreringerne kunne bruges i sanktionsøjemed til at straffe leverandører med for mange registreringer

Eventuelle sanktioner ser han dog helst gennemført i form af for eksempel træk i afregningen eller på anden måde internt i erhvervet:

- Nogle landmænd er knalddygtige, andre er brådne kar. De sidste skal der slås hårdt ned på, og det må også være i erhvervets egen interesse. Jeg ser gerne, at vi undgår myndighedsindblanding og i stedet bruger selvjustits i branchen, forklarer han.

Af samme grund hilser han også Dansk Kvægs branchepolitik for dyrevelfærd og de konkrete målsætninger for arbejdet velkommen.

- Det er et positivt initiativ og en måde at vise, at man tager problematikken seriøst på, vurderer han.

Kritikken fra Dansk Kvæg af myndighedernes træghed på en række områder, hvor der er enighed mellem mælkeproducenterne og myndighederne om løsninger på konkrete problemer, som bare ikke er blevet gennemført endnu, ikke bare overrasker, men harmer Christian H. Hansen.

- For dyrevelfærdens skyld må det ikke være sådan, at når organisationer som Dansk Kvæg har nøglen i form af konstruktive løsninger, så putter myndighederne vat i nøglehullet. Hvis Dansk Kvæg kan dokumentere, at der kunne have været pillet kritikpunkter ud af Dyreetisk Råds rapport, hvis myndighederne havde handlet i tide og gennemført løsninger, der var enighed om, så vil jeg med glæde påtage mig rollen som »låsesmed«, siger han.