PMWS-vaccine lige rundt om hjørnet

(Effektivt Landbrug) Mange svineproducenter sætter formentlig lid til den længe ventede PMWS-vaccine, der formentlig kan købes i Danmark i løbet af 2006.

Trods en ihærdig indsats blandt forskere fra hele verden har ingen endnu været i stand til at knække PMWS-gåden, men måske er svineproducentens kærkomne hjælp nu på vej i form af den længe ventede PMWS-vaccine. Vaccinen, som skal gives til søer, har været på det tyske og franske marked siden efteråret 2004 og bliver formentlig godkendt i de resterende EU-lande i løbet af 2006.

- PMWS-vaccinen forventes godkendt i løbet af 2006 og kan sælges lige så snart, markedsføringstilladelsen også er på plads, oplyser dyrlæge Ellen-Margrethe Vestergaard, Lægemiddelstyrelsen.

Sideløbende med vaccinens frigivelse på det danske marked, vil vaccinen blive afprøvet i praksis. Det er Landsudvalget for Svin, der vil afprøve vaccinen som en del af det store EU-projekt, oplyser Poul Bækbo, Landsudvalget for Svin.

Læs også