Af Bøje Østerlund

Mekanik, avancerede styringer og et virvar af rør og ventiler er i et banebrydende nyt og stærkt forenklet biogassystem til gårdbrug erstattet af en optimeret udnyttelse af biokemien. Investeringen er dermed reduceret til en tiendedel af hidtil kendte biogasanlæg eller under halvanden million for et anlæg til for eksempel 1.200 søer med smågriseproduktion.

- Den videntunge del i det nye anlæg, vi kalder en biogenerator, foregår i de fire fabriksfremstillede tanke, hvor bakterierne sidder på nogle plastrør i et slags gitter eller faskiner. Man kan sige, vi grundlæggende har givet bakterierne et godt sted at bo og mulighed for at arbejde hurtigt, mens vi lader gyllen sive forbi, forklarer en af folkene bag det nye firma MEC Energy, kemiingeniør Bjarne Uller.

- Der er mange myter om de bakterier, der skal arbejde i et biogasanlæg. For eksempel formerer de hurtigste af dem sig på 20 minutter, mens de langsomste bakterier er 14 dage om det. Ved at fremelske især de hurtige bakterier er det lykkedes at bringe opholdstiden i reaktoren ned på to døgn.

Det er således bakterierne og deres vej gennem de fire tanke, der er den patenterede hemmelighed bag nybruddet indenfor biogasteknologien.

- Bakterierne i den første tank skal netop ikke have spist helt op, når gyllen sendes videre til den næste tank, hvor nye bakteriestammer tilpasset det næste stadie arbejder videre for til sidst efter to dages gennemløb at have gjort arbejdet færdigt, fortæller Bjarne Uller.

Anlæggets placering ved staldanlæggets fortank har været en vigtig forudsætning i udviklingen af det nye koncept.

- Her er der en tidsstyret omrører, der starter en gang i mellem og sikrer, at det er en nogenlunde homogen gylle, der pumpes op i den første tank, hvor der sker en opvarmning til cirka 35 grader. Tankene er isolerede, og når gyllen opvarmes i den første af de forbundne tanke, er det minimalt, hvor meget varme, der skal tilsættes i de næste tanke, siger Bjarne Uller.

Gasproduktionen fra de fire tanke samles og går gennem et afsvovlingsanlæg og gennem en kondensbrønd for at fjerne vandet i gassen. Herefter kan gassen anvendes i en gasmotor, hvis man ønsker en elproduktion, eller i en kedel, hvis gassen bruges til opvarmning.

Til opvarmning af anlægget kræves blot fem til syv procent af gasproduktionen.

Som eksempel har udviklerne af det nye anlægskoncept på basis af 30 kubikmeter svinegylle dagligt kunnet producere 600 kubikmeter biogas, som svarer til 3.900 kilowatttimer eller 390 liter olie.

De erfarne biogasfolk bag det nye firma har naturligvis også tænkt på gylleseparation i forbindelse med afgasning af gyllen.

- Separation er en integreret del af anlægget, idet der hele tiden bundfældes tørstof i bunden af tankene. Her er der en automatisk snegl, der trækker den faste fraktion ud fra bunden af procestankene, hvor det alligevel bundfælder, fortæller direktør Gert B. Petersen fra det nye firma.

- Med denne enkle metode kan vi trække afgasset tørstof ud af tankene. Og vi kan med denne enkle metode opnå lige så høj en tørstofprocent i den faste fraktion, som man kan med dekantercentrifuge. Og hos os kan man få et helt biogasanlæg til samme pris, som andre betaler for dekantercentrifugen alene.

Efter turen gennem de fire procestanke løber den afgassede gylle ud fra toppen af den sidste tank. Her er der tale om en helt flydende og tynd fraktion, der som afgasset biomasse i en tynd slange nemt kan pumpes over lange afstande til for eksempel en eksisterende gylletank på ejendommen.

Gert B. Petersen bryder sig slet ikke om den måde begrebet højteknologi anvendes i forbindelse med biogasanlæg.

- I vores verden er højteknologi en viden, som forstås af få mennesker. Ikke fordi de ikke kan forstå den, men fordi den ikke har almen anvendelse, interesse og udbredelse, siger han og tilføjer, at da folk for første gang så en cykel, tænkte de sikkert også, at det var højteknologi.

- Vores anlæg bygger i stedet på nogle grundprincipper om at reducere den fysiske størrelse af anlægget, reducere antallet af komponenter og undgå roterende dele i reaktordelen samt at benytte os at eksisterende og kendt teknologi. Desuden har det været vigtigt, at anlægget er hurtigt at opstille og eventuel flytte og så enkel at betjene, at det ikke kræver en særlig uddannet person, fortæller Gert B. Petersen.

- For eksempel har vi beregnet, at der på en lastvogn kan pakkes fire anlæg, og at et anlæg kan sættes op på en uge.

For den nye biogasleverandør er det et krav, at man på forhånd laver analyser af gyllen fra husdyrproduktionen på ejendommen.

- Før vi kender den gylle, der skal behandles, kan vi ikke sætte realistiske tal på gaspotentialet. For eksempel må vi have et overblik over, hvor meget vand fra utætte drikkeventiler, vaskevand med videre, der er i gyllen. Der har været alt for mange eksempler på urealistiske kalkuler, fordi man har anvendt tabelværdier, siger Gert B. Petersen.

I forhold til kendte anlæg fordrer BioACE anlægget, som det benævnes fra leverandøren, ikke, at der tilføres slagteriaffald eller anden tilsatsmateriale for at få processen til at forløbe tilfredsstillende.

- Det er et gårdanlæg og fungerer med det materiale, der er på gården. En vigtig forudsætning er jo at undgå al den ekstra transport af gyllen, der ofte er ved de store fælles anlæg, pointerer direktøren.