- Det går imod den økologiske idé, det her. Vi affinder os med det, men det er ikke noget, vi har lyst til at blive ved med ret længe.

Den økologiske ægproducent Allan Breum Larsen står uden for hønsenes indhegning og kigger ind på de tomme græsarealer med æble- og pæretræer. Under æbletræerne ligger en dyne af friske, grønne æbler på jorden. Normalt ville deres overlevelsestid kun have været ganske få minutter, inden de var ædt af en af de 9.000 høns i besætningen, der til daglig går på Kraghøjgård i Skjold på sydsiden af Horsens Fjord.

Men sådan er det ikke længere. Fredag otte dage siden fik Allan Breum Larsen nemlig påbud af Fødevarestyrelsen om at trække hønsene indenfor i sine to stalde. Det skete for at minimere risikoen for smitte fra trækfugle med fugleinfluenza. Alle besætninger med udegående erhvervsfjerkræ, som ligger inden for en 10 kilometers randzone omkring søer og ud til havet, blev berørt.

Indgrebet er det alvorligste i driftsformen på gården i de fem år, parret Inken og Allan Breum Larsen har ejet den.

Før indgrebet havde hver høne mindst 4,15 kvadratmeter at opholde sig på. I dag har den 0,15 kvadratmeter – og den må ikke komme udenfor.

- Det er alt for lidt. Hvis ikke det var fordi, de økologiske ægproducenter i forvejen har en kerne af meget tro forbrugere, så ville det her have gået ud over vores image og salg af æg, vurderer Allan Breum Larsen. Han bryder sig da heller ikke selv om synet.

- Den økologiske symbiose er brudt. For eksempel er det hønsenes natur at gå ud og skrabe i jorden og søge føde mellem pære- og æbletræerne. Til gengæld holder hønsene ukrudt og skadedyr nede, fortæller han.

Allan Breum Larsen husker, hvordan hønsene under de første par dages indespærring klumpede sig sammen foran portene om morgenen på det tidspunkt, hvor de plejer at blive lukket ud.

- Men nu har de vænnet sig til det, og vi har umiddelbart ikke kunnet mærke noget fald i effektiviteten, siger økologen, der dog også mener, at det er et spørgsmål om tid, før dødeligheden vil stige.

- De små høns i besætningen har hidtil kunnet gemme sig, men efter at de er kommet indenfor, stiger presset på dem på grund af den øgede dyretæthed.

Selv om Fødevarestyrelsens indgreb strider mod den økologiske tanke, er Allan Breum Larsen dog ikke i tvivl om nødvendigheden af det.

- Når fuglenes trækruter går forbi Danmark, så kan de lige så godt komme her som andre steder. Og hvis vi først får sygdommen her i Danmark, så er der en masse fugle, der må lade livet, og det vil gå ud over vores eksport. Desuden er der eksperter, der siger, at det blot er et spørgsmål om tid, inden vi får fugleinfluenza i Danmark, så vi kan lige så godt tage de nødvendige forholdsregler med det samme, understreger økologen.

- Men det er selvfølgelig en trist tid for os. Og det er slet ikke sådan, at vi nu slapper af, fordi vi ikke længere behøver at bruge tid på at lukke hønsene ud og ind af staldene. Tværtimod.

Til gengæld er risikoen for, at han i uheldigste fald selv kan blive angrebet af fugleinfluenza ikke noget, som Allan Breum Larsen og hans familie stresser over i hverdagen.

- Jeg tænker da over det nogle gange, men risikoen er så lille, at det ikke er værd at spekulere på.

Den 45-årige økolog tænker heller ikke meget på risikoen for at smitte besætningen via nedfaldne, fugleinfluenza-inficerede fugleklatter, når han går rundt på gården. Igen på grund af den lave risiko.

- Det, der optager os mest, er at få lukket hønsene ud igen. Vi håber, at det kan ske den 1. december, som Fødevarestyrelsen har lagt op til indtil videre, siger Allan Breum Larsen.