Fynsk landmand urimeligt behandlet i tv

(LANDBRUG FYN) 44-årige Ole Larsen, Østerskovgaard ved Rynkeby føler sig urimelige behandlet i forrige uges udgave af TV-programmet »Kontant« på DR1.

Ifølge tv-billederne og sagsfremstillingen af et påbudt kloakeringsarbejde i en opgravet have ved medarbejderboligen tæt ved Ole Larsens ejendom, Østerskovgaard ved Rynkeby, fik seerne et helt forkert indtryk af virkeligheden.

Svineproducent Ole Larsen føler sig urimeligt hængt ud i forrige uge, hvor tv-magasinet »Kontant« satte fokus på lejeboliger, der tilhører godser og landbrugsbedrifter.

- Jeg har brevet fra Kerteminde Kommune, der viser, at jeg den 14. januar 2004 første gang får oplysning om, at 12 boliger på Haveskovvej skal have etableret spildevandsrensning. Og endnu et brev, der knapt en måned senere udsteder et påbud fra kommunen om at etablere spildevandsrensning, viser Ole Larsen i sin mappe.

- Derfor er det helt forkert, når lejerne i udsendelsen påstår, at jeg har tilbageholdt oplysninger om arbejdet. Ligeledes fremgår det af udsendelsen og den måde, der fremvises private fotos fra lejerens have, at arbejdet står på i månedsvis. Det passer heller ikke. Arbejdet startede den 20. maj 2005 og er færdigt den 25. maj 2005, viser han.

- At der kort tid efter under et kraftigt regnskyl opstår nogle problemer med afløbet fra det nye rensningsanlæg, skyldes i virkeligheden, at der er problemer med et dræn på naboens ejendom. Noget, som jeg straks anmelder til forsikringsselskabet, der to dage senere sender en taksator ud for at se på skaderne. Taksatoren ønsker fotografering af rørene, hvilket kræver, at vandet skal synke først, forklarer Ole Larsen.

Ole Larsen følger forsikringsselskabets anvisninger til punkt og prikke og får skaden repareret hurtigst muligt. Det er blandt andet derfor, han føler sig så hårdt ramt af tv-udsendelsens fremstilling af sagen.

- Det fremgår heller ikke, at jeg i stedet for at genetablere pladsen foran huset med perlesten, indgår en aftale med lejeren om at købe fliser til pladsen. Det er langt dyrere for mig, men lejeren ville gerne selv lægge fliserne, hvis jeg ville betale dem, siger den uheldige landmand.

- Jeg burde slet ikke have lejet huset ud til andre, men i stedet brugt den som medarbejderbolig. Det har jeg tidligere gjort, og det er en fordel at have den mulighed, når man skal rekruttere gode medarbejdere.

Ole Larsen får snart brug for endnu en medarbejder til bedriften, der udover markdriften på 56 hektar tæller en produktion med 375 årssøer og levering af 2.000 slagtesvin årligt.

- Nu har jeg opsagt lejerne med et halvt års varsel, fordi jeg igen vil anvende medhjælperboligen til en medarbejder. Den opsigelse har lejerne nægtet at anerkende og meddelt, at jeg bare kan indklage sagen for Boligretten.

- Det er jeg ked af, fordi jeg gerne vil ud af lejemålet og oven i købet har tilbudt, at lejerne får udbetalt det fulde depositum. Men sådan skal det åbenbart ikke være, beklager Ole Larsen.

Ole Larsen har sin økonomikonsulent fra Agrogaarden, O. Riis Madsen, til at hjælpe sig med sagen, som også rummer noget principielt.

Landbruget har den særregel omkring medarbejderboliger, at man kan bede lejere fraflytte, hvis den skal anvendes til en medarbejder på bedriften.

- Det er helt rimeligt for bedrifter som Ole Larsens, siger O. Riis Madsen, der også kan vise, hvordan netop denne betingelse er indskrevet i lejekontrakten.

- Den fleksibilitet, der ligger i at kunne udleje en medarbejderbolig i en periode, hvor bedriftens medarbejdere ikke har et behov, betyder jo, at landmanden kan beholde huset. Ellers ville alternativet være at sælge boligen.

- Især for husdyrhold er det afgørende at ansatte kan bo tæt på bedriften for at kunne reagere på alarmopkald og have rimelige vilkår i weekender, hvor man typisk har fri nogle timer midt på dagen. Derfor forstår jeg ikke, at fødevareministeren i tv-udsendelsen pludselig vil have lavet denne regel om. Hans parti var faktisk selv med til at stemme mod et forslag om fjernelse af denne særregel for bare fire år siden, siger økonomikonsulenten.

TEKST: BØJE ØSTERLUND

Læs også