Gylle gør bakterier resistente
(Effektivt Landbrug) Med gylle og slam kommer der store mængder kobber fra især svinefoderet ud på markerne. Og det kan på sigt få store konsekvenser.
- Ud fra et forsigtighedsprincip bør vi mindske brugen af kobber i grisefoderet, så der ikke er så meget kobber, der ender på markerne. Det siger Frank Aarestrup, professor på Danmarks Fødeforskning, til Nordjyske Stiftstidende.
Kobber er ikke bare et metal, endda et giftigt og svært nedbrydeligt metal. Kobber er også et almindeligt – og nødvendigt – mikronærings- og tilsætningsstof i svinefoder, der især forebygger diarre og virker vækstfremmende. Forudsat at det tilsættes i forholdsvis rigelige mængder for at undgå mangel.
Kobber er også svært nedbrydeligt i en svinemave, og derfor vil en ganske stor mængde passere direkte gennem svinet og ender med gyllen ude på markerne. Her hobes kobberet ganske langsomt op ¬ - en tendens, der forstærkes af en øget svineproduktion og et relativt mindre udbringningsareal.
Tilsætningen af kobber til foderet er nøje reguleret i forhold til, hvor meget naturen kan tåle. Her har de to hensyn hidtil har været nogenlunde afbalanceret. Smågrise må få 170 ppm og slagtesvin 25 ppm, mens forbruget af kobber til kvæg og fjerkræ er relativt begrænset. I alt bruges der mere end 600 tons kobbersulfat om året, anslår Dansk Fødevareforskning.
Man har længe vidst, at kobberkoncentrationen i jorden havde indflydelse på jordens mikrobielle omsætning, plantevækst og eksempelvis regnorme.
Men nu peger ny forskning på, at der kan være grund til at kigge særdeles grundigt på brugen af kobber.
I samarbejde ned Ole Nyboe på Landbohøjskolen i København har Frank Aarestrup stået i spidsen for et forskningsprojekt, der viser, at kobber i naturen kan øge forekomsten af antibiotika-resistente bakterier. Og det er alvorligt, påpeger professoren, for dermed kan brugen af kobber begrænse vore muligheder for at bekæmpe sygdomme hos mennesker med antibiotika.
- De naturlige bakterier, der findes i jorden, udvikler med tiden en modstandsdygtighed overfor kobbers giftvirkning. Men vores forskning viser, at når bakterierne beskytter sig mod giftvirkningen i kobber, bliver de samtidig bedre til at beskytte sig mod antibiotika - og det er ny viden, siger Frank Aarestrup.
Forskeren understreger dog samtidig, at der endnu mangler viden om, i hvor høj grad denne resistens kan overføres til bakterier i mennesker, men det er kendt viden, at bakterier kan overføre egenskaber til nye bakterier.







































