Både konsulenter og dyrlæger har kun haft godt at sige om landmand Thomas Møllers kalve og pasningen af dem. Og tallene modsiger dem ikke: En meget lav sygelighed og stort set ingen kalvedødelighed i besætningen på 120 malkekøer plus opdræt ved Kåstrup nær Thisted.

For Thomas Møller er forklaringen enkel: Hos ham står de seks kalvehytter på to rækker, så kalvene nok kan se hinanden, men ikke for eksempel slikke på kalven i nabohytten. Det ønsker Thomas Møller ikke, da han mener, at kontakt mellem kalvene meget lettere spreder sygdomme som diarré, lungebetændelse og navlebrok.

Sådan har hytterne stået siden 1998, hvor Thomas Møller købte dem for at styrke sundheden i besætningen, der i årene forinden var hårdt ramt af den frygtede kvægsygdom BVD.

Den går bare ikke, siger den Fødevareregion Viborg. Kalvene skal have kontakt med hinanden for at opbygge den nødvendige sociale adfærd for siden at kunne begå sig i en kvægflok. Det kræver EU´s Kalvedirektiv fra 1997.

Derfor er Thomas Møller nu blevet slæbt i retten, og ganske utraditionelt indledtes retssagen med en besigtigelse af kalvehytterne, inden sagen fortsatte i byretten i Thisted.

Her sagde Thomas Møller blandt andet, at han ikke kunne forstå, hvorfor hans system skulle laves om, når nu det fungerede ganske udmærket. Kalvenes sociale behov bliver tilgodeset gennem tæt menneskelig kontakt under pasningen, vurderede han, og hans dyrlæge kaldte kalvene meget kælne og køerne »nærmest irriterende nysgerrige«.

En regel er en regel, mente anklageren, som hverken ville tage hensyn til den noget uklare administration af Kalvedirektivet eller en kommende ændring af det.

Sagen er den første af sin art i Danmark, og dommen, som afsiges i næste uge, ventes at få stor betydning for kalveopdrættet i Danmark.