- Bill-hveden er moden, men også først nu. Den skal i gastæt silo, så selvom vandprocenten måske er på godt og vel 17 procent, så går det alligevel, konstaterede John Jeppesen i kabinen på sin Claas Lexion 450, da Høst-Touren lagde vejen forbi hans bedrift på Juelsminde-halvøen.

John Jeppesen, der kommer fra Rårup i Bjerre Herred, er slagtesvineproducent og leverer 8.000 slagtesvin om året til Danish Crown. Derfor er det mere svinene, han tænker på, end planteavlen isoleret set.

- Jeg går egentligt slet ikke efter topudbytter i valget af sorter. Jeg vil først og fremmest have sikre og gennemafprøvede sorter, som jeg kan regne med. Ikke flere nye sorter, som pludselig popper op de første par år med topudbytter og derefter dykker. Det har jeg prøvet tilstrækkeligt, konstaterer John Jeppesen.

- Indtil i år har vi kørt med Ritmo, men kunne ikke rigtigt få udsæd af denne sort til de 70 hektar med hvede til foderbrug. Vi valgte derfor Bill, som også er en gennemafprøvet sort med et moderat svampepres, siger John Jeppesen, der startede som landmand i 1992, da han overtog en slægtsgård i familiens eje, og for 3,5 år siden overtog sin fars gård med slagtesvin.

En af de ting, der vægter tungt for svineproducenten, er stivstrået hvede, der kan tåle at få noget gylle uden at lægge sig hen ad jorden. Efter John Jeppesens mening er lejesæd ikke godt, dels er den svær at høste tørt, og dels er udbyttet for lille.

Men hveden må heller ikke være for modtagelig for svampesygdomme, f.eks. fusarium og septoria, da det kan koste tilvækst i slagtesvinestaldene:

- Vi ved jo godt, hvad 50 gram manglende tilvækst koster. Og så hjælper det jo ikke så meget at høste et par tønder hvede mere pr. hektar til 70 kroner stykket, konstaterer slagtesvineproducenten.

Jeppesen går derfor udelukkende efter sikre udbytter af god kvalitet frem for høje udbytter. Men al hans jord er også af typen JB 6 og 7 samt en mindre del JB 8.

- Selvfølgeligt er det vigtigt at få høsten bjærget. Men på vores jord betyder etableringen af afgrøden de 80 procent. Når først den er etableret, så er avlen rimeligt sikker, konstaterer John Jeppesen og er helt upåvirkelig over for de fine regndråber, der sætter sig som små pletter på ruden mod vest.

I år startede han med at høste vinterhvede den 12. juli og var færdig med den del af høsten i god tid, før regnen satte ind. Med den seksradede vinterbygsort, Carola, var sortsvalget lidt utraditionelt.

Men ifølge planteavleren og svineproducenten klarer den seksradedede vinterbyg sig godt på lerjord, og sorten gav også i år pæne udbytter på de 41 hektar med rimeligt store kerner og et moderat svampetryk.

Også de 21 hektar raps kom i hus uden de helt store problemer. Og det på en egn, hvor både raps og vinterbyg først nu er ved at blive høstet færdigt. Det meste af vårbyggen er også høstet, og alt i alt er det en tilfreds bonde, der nyder høstarbejdet i forvisning om, at avlen nok skal komme i hus eller silo med pæne udbytter – i løbet af en uges tid med godt høstvejr.

- Jeg har aldrig kørt med så god en mejetærsker som denne. Driftsstop er yderst sjældne. Og når denne her otte år gamle mejetærsker skal byttes med en ny, så skal det være en Claas igen. Men så skal det være med udbyttemåler, siger den både eftertænksomme og selvbevidste østjyde.

Han benytter lejligheden til at høste i bund og få snittet halmen, så den kan formulde. Især efter at det er konstateret, at svampesporer af bl.a. hvedens bladplet kan overleve inde i strået. Så derfor er effektiv snitning med til at begrænse smittetrykket, mener John Jeppesen.

Imens har faderen nok engang været hjemme omkring gården og den gastætte silo med et læs hvede. Jens Jeppesen har fået målt vandindholdet til godt og vel 18 procent vand. Helt efter bogen for gastæt opbevaring.

Hvedehalmen snittes ud på marken, og byghalmen er presset i baller med snittet halm til fedesvinene, som får et par store snittede håndfulde i hver sti hver dag. Grisene indkøbes i øvrigt fra kun én lokal leverandør.

- Sådan har vi gjort i mange år, og det er vi glade for, siger den østjyske svinebonde og planteavler, der selv kører gyllen ud omkring den 1. april for at opnå den bedste virkning og få så smalle sprøjtespor som muligt. Vintersæden får desuden 50 kilo N i kunstgødning både omkring 1. marts og 1. maj.

Igen for at undgå problemer med svampe og for små kerner, så er udsædsmængden cirka 140 kilo pr. hektar. Og specielt på de 65 hektar brødhvede er det vigtigt, at kvælstoffet udnyttes optimalt. I år er John Jeppesen da også optimistisk på brødhvedens vegne, selvom brødhvede egentligt slet ikke kan dyrkes med de nuværende danske N-normer.