Med blikket mod bundlinien

De danske svineproducenter kunne i 2004 glæde sig over en noget bedre notering end året før. Alligevel udgjorde Danmark sammen med Sverige og Frankrig bundproppen i EU med en notering på 9,20 mod 9,85 i Tyskland, Holland og Spanien og 10,40 i Storbritannien.

Noteringsstigningen i 2004 kunne dog aflæses i kontante tal på bundlinien hos svineproducenterne.

- Søerne har fordoblet deres dækningsbidrag II fra 565 til 1.130 kroner. Det giver et plus på 275.000 kroner i forhold til 2003 for en gennemsnitsproducent med 484 søer, oplyste svinekonsulent i Patriotisk Selskab, Kim Elkjær, på foreningens temadag for svineproducenter.

Slagtesvineproducenterne kunne tilsvarende notere en ekstraindtægt på 220.000 kroner for en gennemsnitsproducent med 5292 producerede slagtesvin.

Selv om svineproducenterne i Patriotisk Selskab har produceret 25,5 grise pr. årsso i 2004 mod et landsgennemsnit på 23,5 grise pr. årsso, så er der meget stor spredning i producenternes økonomiske resultater.

- Det, der kendetegner de bedste, er, at de hele tiden har lavere omkostninger, og da svineproducenterne ikke bare kan blive ved med at udbygge, skal indtjeningen hentes på det antal dyreenheder, de har for nuværende. Derfor er det utrolig vigtigt at køre optimalt hele tiden, understregede seniorkonsulent Karsten Hansen.

Effektiviteten kan direkte aflæses i medlemmernes økonomiske resultater. Forskellen i nettoudbytte mellem den bedste fjerdedel og den dårligste fjerdedel udgør således 650.000 kroner ved en gennemsnits sobesætning.

Når det gælder slagtesvinene opnår de bedste 56 kroner mere pr. gris end de dårligste.

- Det er en meget stor forskel, der bare ligger og venter på at blive samlet op, sagde Kim Elkjær, som pegede på at lavere dødelighed og ordentlig udvejning er nogle af de ting, der skal forbedres. Samtidig nævnte han, at 55 procent af svineproducenterne i den bedste fjerdel er hjemmeblandere, mens dette kun gælder for 22 procent i den dårligste fjerdedel.

TEKST:EBBE MORTENSEN