At have og lave en have

»Iñ have er en gave, - men iñ stor have er en plawe«! Sådan lyder et gammelt vestfynsk mundheld, som i dag ofte følges op af det tillempede ordsprog: »Kun en tåbe frygter ikke haven«!

Alligevel er haver vel i disse år så populære som nogensinde. Også mange landmandsfamilier har fået øjnene op for, at haven ikke kun er noget besværligt noget, som skal passes, men at en veldisponeret have dels er et sted, hvor børn og voksne kan have det rart i fritiden, og dels kan være med til at øge hele ejendommens »herlighedsværdi«.

For slet ikke at nævne køkkenhaven og den gavn og glæde, man kan have af den.

Imidlertid er mange landbohaver traditionelt ganske store. Og ofte kan det forekomme ret uoverskueligt, hvordan man ændrer tingenes tilstand, så haven fra at være en »plawe« kan blive til en gave!

Der er dog ingen grund til at fortvivle og straks starte gummigeden for at vælte det hele. Mange står parat med rådgivning om, hvordan man kan indrette sin have, så den både bliver køn at se på, rar at opholde sig i og let at passe.

En oplagt mulighed er Det Danske Haveselskab, som med et stort antal konsulenter og havearkitekter - heraf tre-fire på Fyn - er klar til at rådgive og inspirere haveejere til at få det bedst mulige ud af deres gamle eller nye have. Og uden at familiens økonomi belastes ud over, hvad man selv ønsker.

Landbrug FYN havde forleden lejlighed til at være med, da en af Haveselskabets fynske havebrugskonsulenter, Leo Christiansen, var på besøg i en østfynsk landbohave for sammen med ejerne at finde frem til en plan for, hvad der kan og bør gøres ved haven, for at den kan være til glæde for familien i årene fremover.

Louise og Peter Godskesen overtog deres gård på Lodskovvej ved Ferritslev og flyttede dertil i sommeren 2000. Stuehuset er fra 1886, og haven, der er på op mod 2.000 m², er formentlig anlagt nogenlunde samtidig.

- Vi har været glade for haven, siger Louise, men nogle træer og andre ting er blevet for store. Og efterhånden, som vi fælder noget, er det øvrige ikke pænt. Derfor har vi henvendt os til Haveselskabet for at få andre øjne til at se på haven og få lavet en plan for, hvad der kan og skal gøres, for at vi fortsat kan have glæde af haven.

- Vi kan godt lide selv at gå og lave tingene, og vi har maskiner, sten og hvad der ellers er brug for. Vi er godt klar over, at det vil vare nogle år at ændre haven. Derfor er det rart med en overordnet plan.

- Vi arbejder meget i planlægning af haver, fortæller havebrugskonsulent Leo Christiansen. Han er uddannet anlægsgartner og har for nylig haft 25 års jubilæum i Det Danske Haveselskab, hvor han betjener medlemmer på Fyn og omliggende øer.

- Der ud over har vi almindelig rådgivning omkring alt, hvad der har med haver at gøre. Også tit hos folk, hvor vi har lavet have for nogle år siden. Vi har forskellige arrangementer i løbet af året, og jeg er med til at lave haverejser for medlemmer til udlandet.

- Medlemskab af Det Danske Haveselskab koster 475 kroner pr. år inklusive bladet »Haven«, der udkommer 11 gange om året. Som medlem kan man benytte sig af vores forskellige rådgivningstilbud, for eksempel tegning af haveplaner.

Leo Christiansen oplyser, at timeprisen for havebrugskonsulenternes arbejde er 625 kroner inklusive moms. Timeforbruget kan variere fra to-tre timer og opefter. I gennemsnit vil det typisk ligge på fem-seks timer for en haveplan.

- Ved et typisk besøg i forbindelse med udarbejdelse af en haveplan starter jeg med at gå rundt i haven i en time eller halvanden sammen med kunden, fortæller Leo Christiansen. For at få et indtryk af, hvordan haven ser ud og hvilke muligheder, der er i den. Samtidig søger jeg at finde ud af, hvad kunden vil have, og hvad man vil ofre på det.

- Ofte har kunden i forvejen foretaget en opmåling af haven, og efter rundgangen laver vi som regel i fællesskab et rids, som haven ser ud nu, og som den kan komme til at se ud bagefter.

- Eventuelt tager jeg skitsen med hjem og laver en målfast plan med forslag til beplantning m.v., og kunden får en tegning at se på, så familien i ro og mag kan snakke om de ting, der er på planen og om eventuelle større ting, der skal laves.

- I mange tilfælde laver vi en form for plejeplan. Den kan for eksempel indeholde, at nogle ammetræer skal fjernes om nogle år, eller at der skal tyndes i en bevoksning, så de tilbageværende træer eller buske bedre kan udvikle sig.

Leo Christiansen understreger, at en haveplan ikke behøver at omfatte hele haven fra starten. Det er meget almindeligt at opdele et projekt i etaper, som - med den nødvendige fleksibilitet på kundens præmisser - kan udføres efterhånden, som der er tid og mulighed for det.

- Haveselskabet udfører ikke selve det praktiske arbejde med at etablere eller ændre en have, siger konsulenten. Mange haveejere vil gerne selv gøre arbejdet, eventuelt med hjælp fra en anlægsgartner eller fra familie eller andre.

- Når planen er lavet, går folk i gang, og på Fyn er det typisk, at de fleste laver det meste selv - ikke mindst i landbohaverne. Så går der måske et år eller to, og så ønsker folk at få noget rådgivning igen, så de kan komme videre.

Efter at Louise Godskesen og Leo Christiansen har gået haven igennem på kryds og tværs og snakket om fældning af træer og buske, flytning af et gammelt staudebed, etablering af græsplæner og -gange, indretning af sandkasse til sønnen og solkrog til hele familien, rydning af et gammelt nøddehegn, renovering af en stenhøj, opførelse af et drivhus - og meget andet - fortsætter snakken ved køkkenbordet.

Her bliver de forskellige foreløbige forslag og planer tegnet ind på en skitse over haven i 1:100, og man bliver enige om, hvilke arbejder familien kan gå i gang med - og i hvilken rækkefølge.

- Jeg er blevet positivt overrasket, lyder den spontane kommentar fra Louise. Jeg troede ikke, man kunne lave sådan en skitse så hurtigt. For os er det en god ting med en overordnet skitse, som vi kan arbejde efter nu. Senere kunne vi måske tænke os en mere detaljeret plan over dele af haven - for eksempel med en ny terrasse.

- Jeg er sikker på, at en haveplan hurtigt kan tjenes ind, blandt andet ved at undgå fejlplantninger. Samtidig får vi nogle ideer, som vi måske ikke selv kunne finde på. Samt nogle af tekniske detaljer, som lige giver »prikken over i’et« - for eksempel bredden på græs- og flisegange, udformning af bede, solgryder og andet.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN