Landbrugsskolerne melder om stor elevtilgang i disse år samtidig med at EU´s udvidelse mod øst, har skærpet mange østeuropæeres lyst til at arbejde indenfor landbruget i Danmark. Her er både antallet af arbejdere og praktikanter fra netop Østeuropa stigende. Og det er samtidig en udvikling, der kan være både muligheder og trusler i.

For landmændene har det betydet, at det i modsætning til for blot få år siden er blevet langt nemmere at skaffe den fornødne arbejdskraft. Samtidig er det blevet sværere for danske landbrugselever at finde en arbejdsgiver.

Det er i hvert fald erfaringen hos Karsten Rindom, formand for praktikpladsudvalget i Sønderjysk Landboforening, og hos Thomas Berg Pedersen, der er ungdomskonsulent hos Landboungdomscentret i Vojens, hvor han er ansvarlig for praktikplads-udvalgsarbejdet for Vejle-, Ribe og Sønderjyllands Amter.

- Der er ikke problemer med at skaffe praktikpladser her i det sønderjyske område, men man har da andre steder i landet, blandt andet på Sjælland, kunnet se at det begynder at knibe, siger Karsten Rindom.

Heller ikke hos Landboungdomscentreret fornemmer man endnu, at det kniber med at skaffe pladser, om end der er blevet lidt mere rift om arbejdsgiverne:

- Det vi kan se er, at mange unge har svært ved at finde en arbejdsgiver i lokalområdet, men må søge længere væk, siger Thomas Berg Pedersen.

Syd- og Sønderjylland er blandt de områder i Danmark, hvor man har flest erfaringer med især de unge østeuropæiske landbrugspraktikanter, der tidligere især kom fra lande som Polen og Baltikum, men i dag ofte kommer endnu længere øst fra som eksempelvis Ukraine.

Og det er ofte blandede erfaringer de rejser hjem med, men også erfaringerne hos landmændene er langt fra entydige.

- Det er klart, at de unge kommer for at lære om moderne landbrug, men det er også klart at lønnen trækker. En praktikantløn på mellem 5.000 og 8.000 kroner om måneden kan for f.eks. en ukrainer være et stort beløb, da månedslønnen i Ukraine let kan ligge på mellem 1.200 og 1.800 kroner. Til gengæld overrasker det ofte de unge, hvor dyrt det er at leve her, selv om lønnen oftest er kombineret med kost og logi, forklarer Thomas Berg Pedersen, der også peger på den sprog-barriere, der ofte er.

Og med hensyn til de danske arbejdsgivere, landmændene, pointerer han samtidig, at man ikke står for selve formidlingen af praktikanter. Til gengæld skal man godkende praktikpladsen og efterfølgende føre tilsyn med, at praktikaftalen overholdes.

Sidste år blev der indført en tilsynsordning, for at sikre at forholdene er i orden på praktikstederne. Det er sket på opfordring af Udlændingestyrelsen, og det betyder at mellem 5 og 10 procent af alle de landmænd, der har praktikanter, kontrolbesøges.

- Set ud fra kontrolbesøgene er det heldigvis er det kun et fåtal af praktikstederne, hvor forholdene ikke er i orden. Men man møder da landmænd, der ikke har forstået, at østeuropæere ikke er »anden-rangs-borgere«, som man kan lade bo i en campingvogn eller et hønsehus, forklarer Thomas Berg Pedersen, der dog samtidig konstaterer, at det årligt blot handler om mellem 10 og 20 ud af i alt 1.100 praktiksteder i det syd- og sønderjyske område, der får frataget retten til at have praktikanter.

Nogle landmænd sværger til udenlandske praktikanter, andre vælger danske elever, mens andre igen vælger begge dele. Uanset hvad, er det ifølge Karsten Rindom vigtigt, at landmændene ikke glemmer den rolle de spiller i forbindelse med at sikre dansk landbrugs fremtid:

- Vi skal som arbejdsgivere huske, at hvis dansk landbrug skal have en fremtid, så er det vigtigt, at vi får uddannet danskere i landbruget. Ellers bliver det meget svært at få besat de lederjob, der bliver i landbruget i fremtiden.

Selv tror han kun at udviklingen med mere østeuropæisk arbejdskraft i landbruget og gartnerierhvervet kun lige er startet. Alene den kendsgerning at godt 750 østeuropæere i løbet af sommeren og efteråret 2004 fik arbejde i de to brancher taler sit tydelige sprog.