Den meget omdiskuterede og meget kritiserede praksis med nedslagtning af alle dyr i danske besætninger, hvor der konstateres BSE (kogalskab), ændres måske i slutningen af indeværende år eller begyndelsen af 2005.

En eventuel dansk ændring vil være en direkte udløber af, at der 13. september trådte en ændring af EU-forordningen på området i kraft.

Ved fund af BSE har hovedreglen hidtil været, at alle dyr i de ramte besætninger skulle nedslagtes, dog med mulighed for - hvis man har skønnet det tilstrækkeligt - at begrænse nedslagtningerne til dyr, der er født et år før og efter det eller de syge dyr - det såkaldte kohortesystem.

Efter ændringen af EU-forordningen er hovedreglen nu nedslagtning efter kohortesystemet, men med mulighed for at påbyde nedslagtning af hele besætningen, hvis det skønnes nødvendigt.

- Ændringen i EU-forordningen er sket på baggrund af en rapport, hvoraf det fremgår, at sandsynligheden for, at dyr kan smittes senere end et år efter fødslen, er meget lille, forklarer kontorchef Jesper Mygind, Zoonosekontoret under Fødevarestyrelsen (indtil for nylig Fødevaredirektoratet).

- Vi afventer i øjeblikket en vurdering fra Danmarks Veterinær- og Fødevareforskning med henblik en endelig stillingtagen til, om de danske regler på området skal ændres, siger Jesper Mygind.

I Tyskland har man hele tiden anvendt kohortesystemet. Den fremgangsmåde valgte de hollandske myndigheder også i begyndelsen. Men her gik man over til nedslagtning af hele besætninger, da mejerierne nægtede at hente mælken fra ramte besætninger af hensyn til eksporten.

At der på EU-plan er kommet skred i holdningen til, hvordan BSE-bekæmpelsen skal gribes an, skal blandt andet ses på baggrund af, at den globale situation på BSE-området har ændret sig efter, at der også er fundet tilfælde af den frygtede sygdom i store lande som USA og Canada. Det betyder, at der nu tænkes mindre i handelspolitiske baner.

I Dansk Kvæg har man hele tiden har bakket op om den hårde kurs med nedslagtning af hele besætninger, først og fremmest af hensyn til eksporten. Men ifølge næstformanden, Kaj Ole Pedersen, er man nu åben overfor ændringer, hvis de veterinære myndigheder efter de igangværende overvejelser ender med at kunne gå ind for det.

- Vi vil ikke holde fast i unødvendigt skrappe regler nu, hvor det seneste BSE-tilfælde efterhånden er ved at ligge et stykke tid tilbage, og hvis nye tilfælde udelukkende drejer sig om ældre dyr, der er født, inden forbudet mod anvendelse af kød- og benmel og foderfedt i kvægfoder trådte i kraft. Det ser heldigvis ud til, at forbudet mod anvendelse af foderfedt i blandt andet sødmælkserstatninger virker efter hensigten, siger Kaj Ole Pedersen.

Han ser frem til den dag, hvor man i kvægsektoren kan begynde at hente nogle hårdt tiltrængte besparelser på udgifterne til tests og håndtering af risiko-materiale som hjerne og rygmarv fra slagtede dyr.

I dag testes alle dyr, der er over 30 måneder gamle. En lempelse af foranstaltningerne omkring BSE-bekæmpelsen vil for eksempel også betyde, at destruktionssystemet for selvdøde dyr og slagteriaffald kan begynde at fungere mere normalt igen.