Med få, enkle midler kan landmændene nøjes med at tilføre langt mindre kvælstof end normen i hvede. Det mener Jan Lund, Klim ved Fjerritslev, der på trods af en kvælstoftilførsel på kun 130 kg N høster pæne udbytter i sin hvede, der står på JB 2-jord. I år høstede han således hele 80 tønder pr. hektar i Galicia-hvede, hvilket er syv tønder mere end normudbyttet.

Tallene overrasker den lokale planteavlskonsulent, Torben Svenningsen fra LandboNord.

- Der ligger noget kvælstof i jorden hos Jan Lund, som man ikke lige skulle forvente. Han er god til at holde på kvælstoffet, og det skyldes i hvert fald til dels hans dyrkningsmetoder, siger han.

De seneste to år har LandboNord gennemført landsforsøg i Jan Lunds marker, og her viser resultaterne, at 130 kg N pr. hektar måske kan vise sig at være for højt sat. Den økonomisk optimale kvælstoftilførsel i forsøgene hos Jan Lund lå nemlig helt nede på 98 kg N pr. hektar i år i hveden, mens tilførslen sidste år lå på 110 kg.

Normen var 157 kg N pr. hektar i denne sæson, så der er altså tale om betydelige kvælstof-nedsættelser. Og de kan ifølge planteavlskonsulent Torben Svenningsen fra LandboNord ikke forklares ved Jan Lunds gødningsmetoder – Jan Lund giver 30 kg N som ajle, mens de resterende 100 kg gives som handelsgødning.

Landskonsulent Leif Knudsen fra Landscentret for Planteavl mener, at forsøgene er »interessante«.

- Men man kan ikke generalisere fra så få forsøg. Nogle jorder har en naturlig frugtbarhed eller en dyrkningshistorie mange år tilbage, der gør, at jorden kan frigive meget kvælstof. Dyrkning af efterafgrøder er med til at opretholde denne frugtbarhed, der så gør, at kvælstofbehovet kan blive lavt, siger han, og tilføjer, at et af problemerne ved efterafgrøder er, at det begrænser mulighederne for vintersæd i sædskiftet.

- Men det er vigtigt at arbejde videre med metoder, der på samme tid reducerer kvælstofudvaskningen og reducerer kvælstofbehovet, og her er efterafgrøder og sædskifte vigtige elementer.

Jan Lund selv er glad for resultaterne, som er opnået på basis af et svinebrug med 125 søer, samt 20 års eksperimenter på den tilhørende jord, der i dag tæller 115 hektar inklusiv forpagtning.

- Det er selvfølgelig glædeligt, at jeg uden forøgede maskinomkostninger i forhold til tidligere kan tilføre 20-25 procent mindre kvælstof i marken. Det er også tankevækkende, for jeg gør ikke tingene meget anderledes end andre konventionelle landmænd. Mine omkostninger i marken skal nu regnes ind i et grønt regnskab, og jeg forventer ikke, at de vil være højere end gennemsnittet, siger han.

Jan Lund tilføjer dog, at det kan have en betydning for udbyttet, at hans marker er helt plane, hvilket giver ham mulighed for at sætte prop i drænene og hæve grundvand-standen i tørre perioder.

Klim-landmanden giver ikke udtryk for at have »set lyset«, og han betegner sig mere som en »famler« end en ekspert. Men han vil gerne give gode råd til andre landmænd, der har lyst til at spare mere på kvælstoffet.

- Grundlæggende drejer det sig om at holde liv i jorden året rundet. Jeg forsøger mere at lave et godt grobed end blot et godt såbed. Derfor tænker jeg meget over, at hver gang, jeg rører jorden, så sætter jeg en proces i gang, der frigør kvælstof, siger Jan Lund. Han tilføjer, at tidspunktet for jordbearbejdningen også er meget vigtigt:

- Det handler om at tænke på jorden som en levende organisme, der skal fodres. Derfor kører jeg en tredjedel af husdyrgødningen til vintersæden ud i september, en tredjedel i november-december, når jordtemperaturen er lav, og den sidste tredjedel kører jeg ud lige før såning om foråret.

Jan Lund anbefaler også, at marken er veldrænede og højest på midten, så der ikke kommer til at stå vand om vinteren, for så er jorden død om foråret.

Klim-landmanden håber, at han med tiden vil kunne vise befolkningen, at det godt kan lade sig gøre at dyrke jorden så nænsomt, at det ligeså godt kan blive dyrket som ligge brak.

- Jeg synes, at landbruget er utroligt omstillingsvilligt. Alligevel skal jeg tit forsvare erhvervet, når jeg snakker med ikke-landmænd. Det kunne måske give et bedre image, hvis vi fra landbrugets side overhaler befolkningen inden om og selv tager initiativ til at reducere kvælstoffet, frem for at politikerne kommer og dunker os oven i hovedet med stadigt nye krav.

* Konsekvent sædskifte med efterafgrøder (i år er der 13 procent)

* Stubharver så lidt som muligt – i år bliver der for eksempel ikke stubharvet

* Når der spredes gødning, skal der pløjes, tromles og sås i samme arbejdsgang og inden for 48 timer, så jorden så hurtigt som muligt får fred igen

* Holder jorden grøn så meget som muligt

* Lukker for flydende gødning i sprøjtesporene

* Grubber hvert 6. år

* Kører så vidt muligt kun med maskiner under 10 tons

* Nedmulder halm