Nu måles metan fra kødkvæg på naturarealer
Seges Innovation er i gang med at undersøge, hvor meget metan kødkvæg udleder, når de afgræsser naturarealer.
Når ikke dyrene fra Lynge Limousine deltager på diverse dyrskuer, som her i Hobro, deltager de i et projekt, hvor Seges Innovation kigger på metanudledningen fra kødkvæg. Arkivfoto
I et nyt projekt undersøger Seges Innovation, hvor meget metan der udledes fra kødkvæg, som græsser på permanente græsarealer med høj naturværdi og biodiversitet.
Samtidig ser forskerne også på, hvilken betydning markens kvalitet og næringsværdi har for metanudledningen.
- Vi har efterhånden ret godt styr på metanudledningen fra malkekøer. Der er lavet mange målinger over flere år. Men når det gælder kødkvæg på græs, mangler vi data. Og det betyder, at klimaberegningerne på området i dag bygger på usikre forudsætninger, siger Marie Rønn til Landbrugsinfo. Hun er konsulent hos Seges Innovation og ansvarlig for forsøget.
Sådan foretages målingerne af metan fra kødkvæg
Lynge Limousine ved Arden i Himmerland, er første sted, hvor Seges Innovation måler metanudledning fra kødkvæg.
Besætningen består af 15 køer, 12 kvier, fire tyrekalve og en løbetyr.
Dyrene har adgang til stald, og når de frivilligt går derind, besøger de en såkaldt GreenFeed – et målesystem, hvor de får en lille portion kraftfoder, mens systemet registrerer, hvor meget metan de udleder.
Målingerne kobles til det enkelte dyr og foretages løbende over tid.
- Hos Lynge Limousine fodres der med wrap i stalden, og målingerne giver dermed svar på udledning fra dyr, der fodres med græs og wrap – en udbredt fodringsform og derfor relevant at måle på, siger Marie Rønn.
En Angus-besætning er også med
Seges Innovation har også startet målinger op i en besætning med 15 Angus-køer uden ekstra fodring i stalden. Planen er desuden at inddrage yderligere besætninger.
- Jo flere besætninger vi inddrager, desto mere nuanceret og retvisende et billede får vi af metanudledningen - fordi hver besætning har deres egne praksisser med hensyn til fodring, græsmarker og racer, siger Marie Rønn.
Efterspurgt grundforskning om metan og klima
- Formålet er at få et mere retvisende billede af klimaaftrykket fra kødkvæg på permanente græsarealer. Det har stor værdi – både for den enkelte landmand og for den samlede klimadokumentation i kvægbruget, siger Marie Rønn og tilføjer:
- Det her er grundforskning, men det er også meget anvendeligt. Vi ved, at branchen efterspørger mere viden, og det her bliver et vigtigt bidrag til at forstå klimaaftrykket fra netop kødkvæg.
Resultaterne fra målingerne forventes klar sidst i 2025 og bliver præsenteret på KvægKongres 2026.
- Formålet er at få et mere retvisende billede af klimaaftrykket fra kødkvæg på permanente græsarealer. Det har stor værdi – både for den enkelte landmand og for den samlede klimadokumentation i kvægbruget.
Maria Rønn, Seges Innovation
