Risiko for snegleangreb

Sommeren har langt hen ad vejen været fugtig, og fugtigt vejr øger risikoen for agersnegleangreb i vintersæden og vinterrapsen. I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere også bladene ædt. Tidlige angreb viser sig derfor som manglende fremspiring.

- Vi har på nuværende tidspunkt fået enkelte meldinger om snegleangreb i vinterraps. Især på svær lerjord. Hvis vejret bliver ved med at være fugtigt, så kan sneglene godt gå hen og blive et problem i år, siger konsulent cand.agro. Leif Hagelskjær, Patriotisk Selskab, som tilføjer, at snegles skadelige aktivitet i markerne kan fortsætte til langt hen på efteråret.

Specielt i vinterraps efter frøgræs kan der opstå problemer med agersnegleangreb, viser erfaringerne.

- Her er der større problemer end efter korn, fordi der er mere plantemasse at gå efter for sneglene, og fordi der er tendens til hulrum i jorden, som sneglene kan opholde sig i, påpeger Leif Hagelskjær.

Hos Landscentret opfordrer man landmændene til at undersøge snegleforekomsten i stubmarken, så risikoen for angreb i vinterraps og vintersæd kan vurderes: Kig under planterester i stubmarken. Både nyklækkede snegle på nogle få millimeter og udvoksede snegle på 5 centimeter forekommer. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden.

Ved en meget stor forekomst af agersnegle i stubben, bør der ifølge Landscentret sås vårsæd, fordi snegleproblemer i vårsæd kun relativt sjældent er et problem.

Der er to måder at bekæmpe agersnegle på. Den ene mulighed er at bekæmpe dem inden såning med sneglemidlet Ferramol, som er det eneste godkendte middel mod agersnegle.

- Men, påpeger Leif Hagelskjær, bekæmpelse med Ferramol er relativ dyr.

Ifølge Landscentret er forsøgsgrundlaget omkring doseringen af Ferramol meget spinkelt, ide de fleste forsøg er udført med høje doseringer nemlig 25 til 50 kilo pr. hektar. Normaldoseringen er 25 kilo pr. hektar. Landscentret vurderer dog, at man bør anvende omkring 10 kilo pr. hektar, hvis der er behov for bekæmpelse. Ved meget kraftige snegleangreb kan det være nødvendigt at gentage behandlingen.

- En behandling med 10 kilo Ferramol pr. hektar vil koste omkring 340 kroner pr. hektar, vurderer Leif Hagelskjær.

Derfor anbefaler han en anden metode, hvis tiden tillader det: Harvning.

- Hvis vejret er nogenlunde tørt, er harvninger før såning af vintersæd meget effektivt overfor sneglene, fordi de udtørres, siger konsulenten, som vurderer, at sneglene godt kan gå hen og blive et problem i år.

- Det afhænger meget af fugtighedsforholdene i forbindelse med den forestående såning. Nu har vi haft tørvejr en uges tid, men hvis vi får mere regn, og det forsat bliver ved med at være fugtigt, så kan sneglene godt blive et problem. Jorden er slet ikke gennemtør endnu, siger Leif Hagelskjær.

Den stigning, som der har været i behandlingshyppighed fra 2002-2003, er ikke et udtryk for, at der nu er en større trussel mod grundvandet, skriver Landscentret, efter at der i flere medier har været givet udtryk for bekymring for drikkevandet efter offentliggørelsen af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik for 2003, som indikerer, at behandlingshyppigheden er steget fra godt 2,00 til 2,17.

Truslen mod grundvandet er tværtimod mindre i dag, end den har været i årtier, vurderer Landscentret, som ikke mener, der er nogen faglig begrundelse for, at der skulle være en sammenhæng mellem salg af aktivstoffer generelt og fund af pesticider i grundvandet.

De aktivstoffer, som over tiden er fundet i det danske grundvand, er i stort omfang blevet forbudt, og blandt de aktivstoffer, som stadig kan anvendes, og som er fundet hyppigst i grundvandet, er der tale om kraftigt faldende salgstal for langt de fleste midlers vedkommende.

Samtidig har Miljøstyrelsen skærpet godkendelsesprocessen, hvilket har resulteret i, at flere aktivstoffer ikke er blevet godkendt i Danmark, samt at flere og flere aktivstoffer bliver underlagt doserings- eller andre begrænsninger i anvendelsen.